]]>

Arrangement

Lobbyisme - kunsten at blive set og hørt

Både Djøf og Cevea ønsker at blive set og hørt. Men bliver vi hørt, blot fordi vi bliver set? Og hvem lytter efter?

Idépuljen

Hvad handler arrangementet om?

Der er stor forskel på arbejdet i en stor, ressourcestærk interesseorganisation som Djøf og en lille tænketank som Cevea. Men når det kommer til at øve politisk indflydelse og præge den offentlige debat, er der alligevel en række lighedspunkter:  

  • Der er stor konkurrence om den politiske opmærksomhed, og det er ikke let at præge dagsordenen.
  • Det er endnu sværere at sætte en dagsorden.
  • Desuden er synlighed i den offentlige debat ikke det samme som politisk indflydelse.
  • Indflydelsen er ofte større, når man hjælper beslutningstagere med at udvikle deres egne dagsordner, og når man har gode kontakter uden for offentlighedens søgelys.  

Synlighed er et selvstændigt mål for både Cevea og Djøf.

Direktør for Cevea, Asbjørn Sonne Nørgaard, fortæller, hvordan Cevea arbejder som tænketank. Hvordan en analyse medialiseres, og hvorfor det kun lykkes nogle gange. Og hvorfor Ceveas største succeser, når det gælder indflydelse, slet ikke er kendt i en bredere offentlighed.  

Sara Vergo, formand for Djøf, har fokus på, hvordan Djøf arbejder for at varetage medlemmernes interesser. Hvorfor er det ikke nok at flage djøfernes interesser i den brede offentlighed, når man søger politisk indflydelse? 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle