]]>

Arrangement

Masterclass om krigen i Ukraine

Djøf Belgien har inviteret danskeren, der forudsagde krigen til at sætte fokus på den aktuelle situation på slagmarken og perspektiverne for fremtiden.

Hvad handler arrangementet om?

Søren Liborius er diplomat i EU’s udenrigstjeneste EEAS (European External Action Service).

I 2014 skrev Søren Liborius et ekstraordinært notat, hvor han advarede om præsident Putins ambitioner og farlige kurs og opfordrede til at ændre EU’s daværende kurs overfor Rusland.

Djøf Belgien afholder en masterclass om Ruslands krig i Ukraine og har bedt Søren Liborius gøre os klogere på den aktuelle situation på slagmarken og perspektiverne for fremtiden.  

Baggrund for Masterclass

Djøf Belgien giver dig mulighed for at forbedre og uddybe dit kendskab til en række emner med hovedvægt på EU, public affairs og politik generelt, men også på andre emner.

Til det formål tilbyder vi dig en række masterclasses i Bruxelles, når vi inviterer eksperter fra forskellige sagsområder til at tale om deres særlige område og give unik indsigt og dybdegående forklaringer.

Disse masterclasses skal tolkes som en introduktion til specifikke EU-politikområder og særlige emner inden for EU, som procedurer og strukturer og andre relevante emner, hvor deltagerne kan få forbedret viden, som skal komme dem til gode i det daglige arbejde og/eller videre studie.

Da fokus for masterclasses er indsigt og viden, som for størstedelen kun kan opnås og findes i Bruxelles, tilbyder Djøf Belgien deltagerne et deltagerbevis. Beviset dokumenterer den viden og indsigt, som er opnået i forbindelse med arrangementet. Det kan være særligt relevant ved returrejse til Danmark. Deltagerbeviset eftersendes til dem, der ønsker det.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle