]]>

Arrangement

Medledelse - når teamet er chef

Nysgerrig på hvordan man kan skabe fremtidens organisation, og samtidig skabe et bedre arbejdsliv? Mød ekspert Mette Aagaard.

Hvad handler arrangementet om?

Arbejdet er under markant forandring, og der foregår mange bevægelser og omvæltninger i vores organisationer. Der er kort fortalt stor diskussion om, hvordan vi skal indrette og organisere fremtidens organisationer. Nogle af de centrale spørgsmål som er til debat er blandt andet: Hvilket lederskab passer til udfordringerne og opgaverne? Og hvad der sker, hvis vi piller hierarkiet ud af vores organisationer? Kan vi så stadigvæk styre retningen, ressourcerne og levere resultaterne? 

Et bud i den retning er medledelse som forfatter og ledelsesekspert Mette Aagaard har undersøgt nærmere. Medledelse er en organisations-, ledelses- og samarbejdsform, hvor teams og arbejdsfællesskaber, er det centrale omdrejningspunkt for opgavevaretagelse, udviklingen og resultaterne. Medledelse sigter efter at give mennesker i disse teams størst mulig indflydelse og autonomi.

Er du nysgerrig på det personlige og organisatoriske lederskab, og hvordan medledelse spiller ind i den proces, så kom og mød forfatter og medledelsesrådgiver Mette Aagaard, når hun sammen med professor Steen Hildebrandt og journalist Nynne Bjerre Christensen stiller skarpt på, hvordan vi i praksis kan udvikle og indrette vores organisationer og skabe et bedre arbejdsliv.

Arrangementet tager udgangspunkt i Mette Aagaards bog om 'Medledelse – når teamet er chef' fra 2023 som indeholder erfaringer og vidnesbyrd fra danske arbejdspladser samt en værktøjskasse med hjælp til at komme i gang. 

Du får rig lejlighed til at stille spørgsmål til temaet og Mette Aagaard undervejs i arrangementet.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle