Efter en travl start på året med arbejdsdeadlines, travl jagt på at indfri de svære nytårsfortsætter, og snottede næser, sænker vi tempoet med en mindfulness-session, et glas champagne og lidt lækkert at spise. Det foregår i Fondation Danoises hyggelige dagligstue til halvanden times mindfulness-session med introduktion til og øvelser i mindfulness ved Diane Taieb, der er mindfulnesslærer.
Diane Taieb giver os en introduktion til mindfulness, hvor vi i løbet af seancen kommer igennem både teori, praktiske øvelser og erfaringsudveksling i mindre grupper.
Efter mindfulness-sessionen netværker vi og skåler i champagne. Der er også lidt at spise.
Det praktiske: Husk afslappet tøj, som du kan sidde på gulvet i. Arrangementet foregår på engelsk.
Alle er velkommen, og pladserne bliver tildelt efter først til mølle-princippet.