]]>

Arrangement

Mobilisering og sociale medier - årsmøde

Hvordan kan vi i de faglige organisationer bruge sociale medier offensivt? Der afholdes årsmøde efter arrangementet.

Hvad handler arrangementet om?

De faglige organisationer bruger i stor stil sociale medier til at fortælle om dem selv og deres succeser og blev fx også brugt flittigt til mobilisering ved OK18.

Men vi har også set medlemmer mobilisere sig selv og i opposition til ledelsernes retning i de faglige organisationer med 'Nej-kampagner' til overenskomstresultater eller krav om højere løn og bedre arbejdsforhold.

  • Hvordan kan vi i de faglige organisationer bruge sociale medier offensivt og til at få en pejling på, hvor medlemmerne er i forhold til særlige spørgsmål?
  • Hvordan kan engagementet online bruges i den fysiske verden?
  • Hvordan håndterer organisationerne opposition på sociale medier?

Mark Friis Hau fra FAOS introducerer os til den forskning, han er i gang med, om sociale medier og mobilisering i fagbevægelsen. Herefter fortæller Anne-Katrine Nørholm, chef for digitale medier i DSR, om DSR’s konkrete erfaringer med sociale medier og mobilisering. 

Efter oplæg og spændende diskussioner går vi videre med den formelle del af årsmødet i branchenetværket, hvor der vil være en kort beretning, brainstorm på ønsker og idéer til det fremtidige arbejde og sidst valg til bestyrelsen.

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Valg af dirigent.

2. Bestyrelsens beretning.

3. Bestyrelsens forslag til fremtidige aktiviteter.

4. Indkomne forslag.

5. Valg til bestyrelse (halvdelen af bestyrelsen er på valg i lige år og halvdelen i ulige år).

6. Eventuelt.

Bemærk: Forslag og indstillinger til punkt 4. Indkomne forslag skal være bestyrelsen eller Djøfs sekretariat i hænde senest tre uger før årsmødet.

Arrangementet er udelukkende for medlemmer ansat i Lønmodtagerorganisationer.

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle