]]>

Arrangement

Ny som arbejdsgiver? Undgå de juridiske faldgruber

Få indblik i hvilke juridiske forhold du som selvstændig skal være opmærksom på, når du ansætter din første medarbejder.

Hvad handler arrangementet om?

Din virksomhed er i vækst og derfor overvejer du – eller er måske netop startet på – at ansætte medarbejdere. Men hvilke juridiske forhold bør du have styr på, så risikoen for skuffede forventninger – eventuelt ansættelsesretlige konflikter – minimeres?

Deltag i dette event og hør chefkonsulent Monica Hasanpour fortælle om de klassiske ansættelsesretlige problematikker hun, og kollegaerne i Djøf ofte støder på i kontakten med medlemmer. Samt hvordan du undgår dem. Vi kommer blandt andet ind på ansættelsesbevis, personalehåndbog, GDPR, konkurrenceklausuler, det kommende krav om tidsregistrering, bibeskæftigelse med mere.

Eventen er målrettet dig der er uerfaren som arbejdsgiver. Efter eventen er du blevet mere skarp på hvilke juridiske ting du bør have styr på når du ansætter.

Bemærk, at Djøf er en fagforening, der rådgiver og hjælper lønmodtagere vedr. ansættelsesretlige udfordringer. Er du arbejdsgiver og ønsker konkret rådgivning i konkrete personalesager, så anbefaler vi, at du tager kontakt til din arbejdsgiver/brancheforening eller en advokat med speciale i ansættelsesret.

Om Djøf Business Community

Dette event er en del af Djøf Business Community.

Djøf Business Community er er et mødested for iværksættere, selvstændige og dig der drømmer om at blive det. Kernen i vores koncept er gensidig sparring og feedback. Det er vores målsætning, at alle skal gå klogere hjem og have fået nye relationer efter at have deltaget i et event i Djøf Business Community.

Du er meget velkommen til at tilmelde en gæst og tage dem med til dette event. Det er gratis at deltage – også for ikke-medlemmer. De skal blot tilmelde sig.

 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle