Djøf og Danes Worldwide inviterer til en eftermiddag med fokus på udfordringerne ved at vende hjem til Danmark efter en årrække i udlandet.
Bliv klogere på jeres muligheder som hjemvendte djøfere med familie - både når det gælder karriere og privatliv.
Måske er du taget afsted som single, par eller familie og er nu på vej til Danmark? Måske med børn eller en ægtefælle, som aldrig før har boet i Danmark. Hvilke udfordringer giver det, og hvor kan man finde hjælp? Hvordan finder man arbejde, og hvordan hjælper man familien i gang med hverdagen i Danmark?
Kom og vær med, når vi inviterer til en eftermiddag med spændende oplæg fra Djøf, Danes Worldwide, English Job Denmark, en skatteekspert, Center for Familieudvikling og Købersmægler.
Programmet er sammensat med flere sideløbende oplæg. Der vil være oplæg både på dansk og engelsk.
Du er velkommen til at tage din partner og børn (i alderen 9-14 år) med. Det beder vi dig angive, når du tilmelder dig.
Vi afholder en særlig workshop for børn i alderen 9-14 år om at falde til i Danmark som ’Third Culture Kid’. Børneworkshoppen slutter kl. 18, og der vil derefter være aktiviteter for børnene frem til arrangementet slutter.