]]>

Arrangement

Popkultur, politik og præsidentvalget

Vi sætter spot på, hvordan popkulturen bliver et våben i kampen om Det Hvide Hus ved præsidentvalget 2024.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

Kom med til en oplysende aften om popkulturens indflydelse på det kommende præsidentvalg i november 2024. Det bliver et dramatisk og meget afgørende valg, men en ting er sikker, popkultur er blevet et våben i kampen om Det Hvide Hus.

Da Taylor Swift i 2020 opfordrede sine fans til at registrere sig som vælgere, blev hjemmesiden blæst bagover. På samme måde hentede Obama i 2008 ca. 1 million stemmer efter sin optræden i The Opera Winfrey Show.

Popkultur er på den måde blevet en ny politisk arena og spørgsmålet er, hvordan denne kampplads kommer til at påvirke valget i 2024? Det rejser også spørgsmål om, hvordan popkultur bruges i politik? Går det ud over den politiske legitimitet, når vælgere og politikere i højere grad lægger vægt på kendte menneskers indflydelse? Er det problematisk, når politikerne bruger kendte for at appellere til minoritetsgrupper, som de ellers ikke ville have adgang til? Og sidst, men ikke mindst, er Taylor Swifts 'stamp of approvel' Joe Bidens eneste chance for at genindtage Det Hvide Hus? Få svar på disse spørgsmål og meget mere, når vi sætter fokus på popkultur, politik og præsidentvalget 2024. 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle