]]>

Arrangement

Samtale om krigen mellem Israel og Hamas

Konflikten mellem Israel og Hamas er eskaleret. Fred og dialog er under pres, og en samtale om fremtidens løsninger er nødvendigt.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

Lørdag den 7. oktober eskalerede situationen, da israelerne vågnede op til et massivt angreb fra den palæstinensiske terrorbevægelse Hamas med store civile omkostninger og dødsfald til følge. Efterfølgende erklærede Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at landet nu var i krig.

En historisk og kompliceret konflikt er nu brudt ud i lys lue, og skaber splittelse i Mellemøsten, men også i Vesten, som står overfor komplicerede spørgsmål og en farlig retorik. En konstruktiv samtale har aldrig været vigtigere, hvis man vil opnå en varig fred i regionen.

Vi inviterer derfor til en samtale mellem Otto Rühl, der er formand for Dansk-Israelsk selskab og Fatih El-Abed, der er formand i Dansk Palæstinensisk Venskabsforening. Fokus er på at bygge bro mellem kulturer, selv når det ser sværest ud. Derudover vil samtalen blive modereret af konsulent hos DIIS, Ahmad Walid Rashidi, der har et indgående kendskab til konflikten og regionen.

Kom med og få en historisk og aktuel forståelse for en konflikt, der ikke kan forstås uden at se på flere sider af sagen.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle