Kom med til Djøf Advokats faglige arrangement om samtykkelovgivningen.
Mød politikeren, vicestatsadvokaten, forsvarsadvokaten og forskeren, når de stiller skarpt på erfaringer og udfordringerne med samtykkelovgivningen.
Ca. 14.000 kvinder udsættes hvert år for voldtægt i Danmark, og den såkaldte samtykkelov fra 2021 har ikke knækket voldtægtskurven.
Flere anmelder, at de har været udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Statistikken fortæller også, at det primært er kvinder, som udsættes for voldtægt eller voldtægtsforsøg.
Antallet af sigtelser, tiltaler og domsfældelser for voldtægt er desuden steget, og loven har dermed ikke knækket voldtægtskurven. Spørgsmålet er, om den så har været med til at få et mørketal frem i lyset, fordi stigningen i sigtelser, tiltaler og domsfældelser skal ses i lyset af den nye bestemmelse?
Formålet med loven var blandt andet at give voldtægtsofre en bedre retsbeskyttelse ved at sikre, at det blev strafbart at have samleje uden samtykke, herunder at kriminalisere de tvivlstilfælde, hvor en part (ofte kvinden) ikke havde givet samtykke til samleje, men hvor forsæt til voldtægt i øvrigt ikke kunne bevises, ofte fordi der ikke forelå tvang fra den anden parts side.
Hver 3. ung i Danmark finder det unaturligt at spørge om samtykke til samleje, viser en ny undersøgelse, og mange unge har svært ved at vurdere, om den anden part samtykker.
Noget tyder derfor på, at der fortsat kan være forskellige forståelser af, hvornår samleje er frivilligt, og at to parter kan have hver sin opfattelse af, hvad der er sket under et samleje, herunder om det var frivilligt.
Det er svært at løfte bevisbyrden, da parternes oplevelser ofte ikke kan understøttes af andre end deres egne oplevelser. Det rejser en række retssikkerhedsmæssige spørgsmål, herunder ikke mindst når en stor andel (særligt unge mennesker) ikke ved, hvornår et samleje er frivilligt, og hvad der er givet samtykke til.