]]>

Arrangement

Sanktioner mod diktaturer

Hør ph.d. og lektor Jakob Tolstrups nyeste forskning, der vil gøre dig klogere på, hvilken effekt sanktioner har mod autokratier, herunder Rusland.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

Sanktioner er et ord, vi har hørt et utal af gange siden krigens start i Ukraine, og et emne der er intet mindre end højaktuelt. Derfor har vi inviteret Aarhus Universitets ph.d. og lektor på området, Jakob Tolstrup, som dette arrangements oplægsholder.

Han er ekspert i autoritære regimer, russisk udenrigspolitisk og den politiske udvikling i de postsovjetiske stater, og han har skrevet en tænkepause om diktaturer. Han er derfor den helt rigtige til at komme og fortælle dig om, hvad sanktioner egentlig er, hvilke typer, der er og hvad formålet er med dem.

Tolstrup vil på arrangementet fokusere på sanktioner af autokratiske regimer, og både berøre den omfattende forskningslitteratur om emnet og sætte det i kontekst til Rusland. Her vil du først og fremmest høre om, hvilke sanktioner der er mod Rusland, og hvorfor netop de sanktioner er valgt, hvordan de er timet og i høj grad også hvilken effekt de allerede har og vil få på sigt.

Efter arrangementet er der Q&A, og afslutningsvis er der gratis aftensmad til alle. De første 40 heldige tilmeldte vil modtage en gratis udgave af Jakob Tolstrups tænkepause ’Diktatur’!

Så skynd dig at tilmelde dig, så du sikrer dig en lækker trio bestående af et spændende foredrag, gratis aftensmad - og måske en gratis bog. 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle