Husker du udbytteskatteskandalen?
Mange af os spørger os selv, hvorfor hullet i skattelovgivningen ikke blev stoppet, inden mere end 12,7 mia. kr. forsvandt. Og spekulerer måske over, om hullet siden da er blevet lukket. Det er det ikke. Det afdækker Jesper Tynell i sin nye bog 'Af hensyn til erhvervslivet'.
Bogen viser, hvordan hensyn til erhvervsinteresser igen og igen forhindrer embedsmænd i at få indført den kontrol med aktionærerne, de mener vil kunne forhindre svindlen.
Bogen giver et hidtil uset indblik i, hvordan toneangivende dele af erhvervslivet kan sætte både embedsmænd og demokrati under pres, og i realiteten få større politisk indflydelse end medlemmerne i Folketinget. Blandt andet ved gentagne gange siden 1980'erne at være med til at skrive de regler, der skal regulere deres eget område.
Som der står i et internt notat til en kreds af finansfolk:
"Kun derved sikres det, at systemet udformes på en sådan måde, at det primært tilgodeser erhvervslivet – aktieselskaber, investorer og fondshandlere".
Jesper Tynell fortæller historien om en forudsigelig skandale, og hvorfor den ikke blev forhindret.
Vi kommer ind på:
- Hvordan lykkes det erhvervsinteresser at få tilsidesat hensynet til skattekontrol?
- Er det kun på skatteområdet, at erhvervshensyn trumfer saglige embedsmænds rådgivning?
- Hvilke handlemuligheder har embedsmænd, når de kommer under krydspres som her?
Baggrund
Et netværk af advokater, banker og finansfolk har udnyttet en skattefidus, der betød, at Danmark har mistet mindst 12,7 milliarder kr. Personer, der tilsyneladende ikke har været berettiget til at få refunderet udbytteskat, har fået tilbagebetalt skat på udbytte, hvilket mange europæiske lande har tabt stort på.
I perioden 2012 til medio 2015 blev det tidligere SKAT formentlig udsat for svig med refusion af indeholdt udbytteskat for et samlet beløb på cirka 12,7 mia.