]]>

Arrangement

Skovbrug og den grønne omstilling

Deltag i netværkstur til Rold Skov Savværk med fokus på bæredygtig skovdrift.

Hvad handler arrangementet om?

Er du nysgerrig på skovbrug og den grønne omstilling, så tag med på netværksdagen, hvor vi kigger nærmere på det moderne skovbrug og biodiversitet.

Faktum er, at danske skove spiller en stor rolle i forbindelse med den grønne omstilling. Dels er skoven afgørende for øget biodiversitet og beskyttelse af sjældne arter, og dels så leverer skoven også bæredygtige materialer, der kan erstatte meget energitunge materialer som stål og beton. Men i praksis er det en udfordring at finde den rette balance mellem biodiversitet og produktion af bæredygtige træmaterialer.

Derfor besøger vi Rold Skov Savværk i Sabro, hvor vi starter arrangementet med en rundvisning på savværket, før vi hører nærmere om udfordringerne og opgaverne ved bæredygtigt skovbrug fra Lindenborg Gods. Efter fælles frokost får vi besøg af Naturstyrelsen, som sætter fokus på omlægning og projektstyring af de danske skove til urørt skov. En kæmpe opgave.

Dagen slutter med debat om balancen mellem produktionsskov og biodiversitet, hvor vi får besøg af direktør Anders Frandsen fra Dansk Skovforening og naturpolitisk rådgiver Anders Horsten fra Danmarks Naturfredningsforening.

Det bliver et spændende arrangement, som både foregår udenfor og indenfor, så husk solidt fodtøj.

Praktisk information

Der er transportrefusion for de medlemmer af 'Branchenetværk for Fødevarer og Bioressourcer', som kommer øst for Storebælt (tog, bus eller i bil efter statens lave takst til chaufføren i forbindelse med samkørsel med flere deltagere). Kvitteringer skal sendes til Linda Skytte på lis@djoef.dk.
 
Hvis du ønsker samkørsel fra Aarhus, skal du henvende dig direkte til Jannik Toft Andersen janniktoftandersen@gmail.com.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle