]]>

Studiekursus

Excel 2 - smarte funktioner

Kurset er for dig, der behersker de grundlæggende værktøjer i Excel og gerne vil udvide dine færdigheder.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er for dig, der gerne vil udvide dine grundlæggende færdigheder i Excel og gerne vil viderebygge de grundlæggende værktøjer.

Der vil primært være fokus på værktøjer i Excel, der gør dig i stand til at foretage simple analyser af større datamængder. 

På kurset får du:

  • kendskab til at udføre mere simple databehandlinger samt analyser i Excel
  • gennemgået, hvordan du foretager simple analyser fx ved hjælp af målsøgning
  • redskaber, der gør dig i stand til nemt at udtrække data fra store datasæt ved hjælp af logiske funktioner
  • indsigt i, hvordan du nemmere arbejder med store datasæt på studiet eller i jobbet.

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Kursets indhold

Først gennemgår vi praktiske funktioner til analyse i Excel:

  • spar tid (effektiv navigering, genvejstaster, trække celler, markere celler med videre)
  • what-if-målsøgning (ligningsløsning)
  • datavalidering (forbedring af brugervenlighed/forhindring af indtastning af ”forkert” input).

Hernæst gennemgår vi nyttige databehandlingsværktøjer i Excel:

  • logiske funktioner (funktionerne hvis, sum.hvis og tæl.hvis)

Til sidst gennemgår vi beskyttelsesaktivering i Excel:

  • beskyttelse af ark i Excel
  • begrænsning af indtastningsmuligheder.

Kurset forudsætter, at du behersker de grundlæggende værktøjer i Excel. Se eventuelt beskrivelse af kurset Excel grundlæggende - få styr på regnearket, hvis du er i tvivl om, hvad de grundlæggende excelværktøjer indebærer.

Vigtig info

Undervisningen tager udgangspunkt i, at du bruger en computer, der har installeret Microsoft Excel 2016 eller senere. Det vil du have, hvis du benytter dig af Office 365.

Det har ingen betydning, om du benytter Mac eller Windows. Du kan deltage i kurset med begge dele. Vi anbefaler, at du har den nyeste version af Excel installeret på din computer, da der kan være mindre udfordringer, hvis du benytter en ældre version.

Til onlinekurser skal du bruge lyd og webcam, da der vil være interaktion på kurset. Vi starter med et lydtjek et kvarter før.

Kursets form

Kurset varierer mellem gennemgang af ovenstående emner og øvelser.

Se alle