]]>

Arrangement

Stå stærkere i dit arbejdsliv med en mentor

Har du brug for at lufte dine karrieredrømme og vende arbejdslivets udfordringer med én, der kan stille de gode spørgsmål, der sætter dig i bevægelse? Kom til speedmentoring, hvor du møder Djøfs erfarne mentorer. Sammen zoomer I ind på dig og dét, du er optaget af.

Hvad handler arrangementet om?

På dette event bliver du matchet med 2-3 af Djøfs erfarne mentorer. Her får du mulighed for at bringe din udfordring på bordet og få en forsmag på, hvordan samtalerne med en mentor kan kvalificere dine overvejelser og beslutninger om, hvordan du står stærkere i arbejdslivet. Det kan fx handle om, hvordan du udvikler dig personligt og fagligt, slår til i et nyt job eller skaber et bæredygtigt arbejdsliv.

Konceptet er enkelt

  • Mød 3 ledermentorer i korte samtaler á 20 minutters varighed
  • Du får individuel sparring om dét, der optager dig
  • Uformel netværksmiddag
  • Efter eventet har du mulighed for at søge et mentorforløb i Djøf – eventuelt med en af de mentorer, du har mødt.

Uden skjulte dagsordener og i et fortroligt rum kan du få sparring og inspiration til, hvordan du kan gøre en reel forskel, fx i dit nye job, dilemmaer i lederrollen eller noget helt andet.  

En mentor kan fx give dig sparring på

  • hvordan du forfølger dine karriereambitioner
  • hvordan du positionerer dig strategisk i organisationen
  • hvordan du får mere indflydelse og ansvar
  • at navigere i relationer til kolleger og ledelsesniveau
  • overgangen fra medarbejder til leder.  

Hvem henvender eventet sig til?   
Dette event er åbent for alle i job, uanset om du er i dit første job som nyuddannet eller har op til 12 års erfaring på arbejdsmarkedet.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle