Vi støder alle på dilemmaer i vores arbejdsliv. Fælles for dem er, at vi oplever at skulle træffe et valg. Det kan for eksempel være:
- Skal jeg blive på eller forlade min arbejdsplads?
- Jeg har flere jobtilbud på hånden: Hvilket et skal jeg gå efter?
- Vil jeg være leder? Og hvornår skal det i så fald være?
- Er jeg på rette vej? Og hvordan træffer jeg et godt valg?
På webinaret får du indblik i, hvordan vores hjerne fungerer i forbindelse med valgprocesser. Du får tips til, hvordan du bedst anvender din kognitive kapacitet, og tricks til hvordan du afdækker begrænsende tankemønstre og udvider dit perspektiv.
Endelig sætter vi spot på tvivlen: Skal du partout altid træffe et valg? Eller bør du en gang imellem dyrke din vildrede og sætte beslutningerne lidt på pause?