I regeringsgrundlaget lægges der op til mange reformer. Disse er omkostningskrævende. Et eksempel er et stærkt udbygget militært forsvar. Her forestiller man sig, at udgifterne skal vokse fra knap 1,5% af BNP i dag til 2% i 2030.
Nogen vil måske mene, at det virker umiddelbart paradoksalt, at man samtidig indfører et skattestop. Hovedbudskabet er at skatte- og afgiftssatser fastfryses på det nuværende niveau. Stigninger i disse satser på ét område skal modsvares af fald på et andet, således at dette forventede provenu forbliver uændret.
Allerede et par uger efter regeringsdannelsen har vi set, hvorledes udgiftsforøgelser tænkes finansieret. Man vil fjerne en helligdag som fridag. Det øgede skatteprovenu gennem det øgede arbejdsudbud, skal dække en væsentlig del af de stigende forsvarsudgifter. Samtidig vil regeringen spare på offentlig ansatte, det vil sige i realiteten påtvinge de offentligt ansatte mere arbejde.
Det er på nuværende tidspunkt uafklaret, hvad de økonomiske, sociale og politiske effekter af skattestoppet kan tænkes at blive. Et simpelt eksempel med store fordelingsmæssige virkninger er i hvert fald, at lettelsen i indkomstskatteskalaens progression fra 15 % til 7,5% indtil den skattepligtige indkomst på 750.000 kr. vil øge uligheden. Den nye top - top - skat på 20% gælder for 2.500.000 efter AM bidrag vil ikke modsvare lettelsen i topskatten op til 750.000 kr., idet det jo ikke er aftalt at lettelsen i topskatten op til 2.500.000 kr. skal øge skatten andet steds for disse grupper i ejendomsbeskatningen.
I den grad det er muligt at se lidt nærmere på erfaringerne fra skattestoppet under Fogh Rasmussen og Løkke 2001 – 2011. Hvad skete der med indkomstbeskatning og ejendomsbeskatning? Ud over fordeling vil det også være relevant at se på ressourceallokering.
Dagens gå hjem-møde er blevet til i samarbejde mellem Idépuljen og Djøf Debatforum for politisk Økonomi.