]]>

Arrangement

Udviklingen i centraladministrationen

Tidligere departementschef Peter Loft taler om udviklingen og politiseringen i centraladministrationen – og kommer ind på SKAT og sin egen sag.

Debat

Hvad handler arrangementet om?

I de senere år har flere ministre og embedsmænd måttet forlade deres poster, fordi deres embedsførelse er blevet kritiseret. Sagerne har rejst kritik af ministeriernes drift, en kritik som har svækket tilliden til den måde, politiske beslutninger træffes på i Danmark.

Peter Loft og Jørgen Rosted giver i deres bog fra 2016 ’Revner og sprækker i det danske embedsmandssystem’ bud på, hvordan systemet kan ændres, så man sikrer, at ministeren får den bedst mulige hjælp, rådgivning og sparring samtidig med, at departementet og styrelserne fungerer efter god forvaltningsskik. De foreslår, at man bevarer det danske embedsmandssystem.

Da stormen, kendt som Helle Thorning-Schmidts skattesag, eksploderede, gik departementschefen på et split­sekund fra relativ grå anonymitet til stor berømmelse - for så bagefter at blive kastet tilbage i ingenmandsland. 

Peter Loft er i dag medlem af Liberal Alliance.

Du har mulighed for at netværke over en kop kaffe/te og kage kl. 14.00, inden Peter Loft starter sit oplæg kl. 14.30.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle