]]>

Arrangement

Vækst i Vejle

Hvilken indsats har der været for at få mere vækst i Vejle? Det fortæller kommunaldirektør Niels Ågesen om på dette sommerarrangement.

Hvad handler arrangementet om?

Bestyrelsen for Djøf Senior inviterer medlemmer af seniorforeningen til sommerarrangement i Vejle.

Vejle Kommune oplever en positiv udvikling inden for forskellige parametre og har lav ledighedsprocent og høj beskæftigelse.

Kommunaldirektør Niels Ågesen fortæller om væksten i Vejle i sit oplæg, og bagefter er der rundvisning i Kirk Kapitals hovedkvarter, Fjordenhus, der ligger ude i vandet, og som er tegnet af Olafur Eliasson.

Herefter kører vi med bus til det store erhvervs- og kulturcenter Spinderihallerne, hvor der også er rundvisning og frokost, inden arrangementet afsluttes med bus retur til havnen.

Samkørsel

Du skal selv sørge for transport til Vejle, men ønsker du at undersøge muligheden for fællestransport (og dermed er indforstået med, at de andre deltagere får oplyst dit navn, din adresse og mailadresse), vil du ugen før arrangementsafholdelse modtage en liste med info på dem, der også ønsker samkørsel. I har derefter mulighed for at kontakte og arrangere med hinanden.
Det bliver du bedt om at oplyse, når du tilmelder dig arrangementet.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle