]]>

Arrangement

Valget i Rusland

Der er snart demokratisk valg i det autokratiske Rusland. Vi vil sammen med to eksperter forsøge at forstå situationen.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

Valget i Rusland vækker stor interesse på grund af dets konsekvenser både internt og globalt. Til at belyse den spændende politiske situation i Rusland får vi besøg af Jakob Tolstrup, lektor på statskundskab med speciale i demokratisering, autoritære regimer og det tidligere Sovjet. Derudover får vi også besøg af Jeremy Morris fra Rusland og Balkan studier. De vil besvare spørgsmål såsom, hvordan er det egentlig at leve i et autokrati? Og hvordan foregår et valg i et autokrati?

Med Vladimir Putins langvarige regeringsperiode og utilfredshed blandt befolkningen er dette valg blevet en vigtig begivenhed for Ruslands fremtidige kurs. Derudover har den mystiske situation om oppositionslederen Alexei Navalnyjs død også skærpet opmærksomheden omkring valget og den politiske situation i Rusland. Alt i alt er valget i Rusland en spændende begivenhed med potentiale til at forme ikke kun Ruslands fremtid, men også deres forhold til resten af verden.

Til arrangementet vil der blive serveret aftensmad. 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle