]]>

Studiekursus

VBA trin 1

På kurset vil du lære at lave dine egne funktioner og subroutines, hvilket kan hjælpe med at gøre databehandling i Excel lettere og hurtigere.

Hvem henvender kurset sig til?

’VBA Trin 1’ henvender sig til alle studerende. Både dig, som ikke ved noget om VBA i forvejen, og dig, som har kendskab til programmet, men ikke føler dig helt hjemme i at bruge det. 

Kurset er kun for medlemmer for Djøf Studerende.

 

 

På kurset får du:

  • basal viden i VBA, hvordan det virker, hvordan det spiller sammen med Excel, og måske din første oplevelse med programmering/kodning
  • redskaber, der sætter dig i stand til at lave dine egne simple funktioner og lære at bruge makrooptageren til at lave subroutiner i forbindelse med databehandling
  • kendskab til, hvordan du opbygger en VBA-kode, så du efter kurset er i stand til at læse og udbygge andres kode. 

Kurset har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Kursets indhold

Kurset styrker dine færdigheder i Excel, så du kan benytte andet end de standardfunktioner og arbejdsprocesser, der normalt er tilgængelige i Excel.

Efter kurset vil du have lært at lave dine egne funktioner og subroutines, der kan være tidsbesparende – især ved behandling af store datasæt. Disse færdigheder hjælper dig med at automatisere dit arbejde i stedet for at skulle lave al din databehandling manuelt.

Du vil lære, hvordan VBA spiller sammen med Excel, herunder de mange muligheder for at skrive VBA-koder til at bearbejde din data i Excel, præcis som du vil have det.

På kurset vil følgende emner blandt andet blive gennemgået:

  • introduktion til VBA og basale begreber og koncepter
  • brugerdefinerede funktioner og subroutines
  • deklaration af variable
  • logiske elementer (if.. then.. else(if).. end if og lignende)
  • praktisk brug af makrooptageren
  • debugging.

Vigtig info

Deltagelse i kurset forudsætter et solidt kendskab til Excel. Undervisningen vil foregå i 2016-versionen af Excel, som er den nyeste. Det er den, du har, hvis du benytter dig af Office 365.

Det har ingen betydning, om du benytter Mac eller Windows. Du kan deltage i kurset med begge dele. Vi anbefaler, at du har den nyeste version af Excel installeret på din computer, da der kan være mindre udfordringer ved benyttelse af ældre versioner.

Kursets form

Kursets varighed er 3 timer. Under kurset veksles der mellem introduktion til koncepter, gennemgang af eksempler og opgaveløsning på egen hånd af lignende eksempler som de gennemgåede. Opgaverne vil derefter blive gennemgået.

Se alle