]]>

Arrangement

Vi anerkender ikke længere jeres autoritet

Kom med til en intim aften i Bremen Teater i selskab med Glenn Bech, hvor omdrejningspunktet er manifestet 'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet'.

Hvad handler arrangementet om?

Med afsæt i bogen 'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet' inviterer Djøf Advokat og Djøf Privat til en helt særlig og intim aften på Bremen Teater i selskab med Glenn Bech og gæster.

Måske kender du følelsen af ikke at passe ind og være udenfor på studiet, på arbejdspladsen, i omgangskredsen eller i samfundet generelt? Oplevelsen af at bevæge dig fra en verden til en anden, skifte status og hverken føle dig hjemme i det gamle eller det nye. Det brændende ønske om at høre til og have en plads. At finde fællesskaber, som du føler dig velkommen i og kan være en del af. 

Det er blot nogle af de ærlige og sårbare situationsbilleder og livsskildringer, som psykolog og forfatter Glenn Bech bringer frem i lyset i sit manifest 'Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet' fra 2022. Med vrede, misundelse og humor brænder Glenn Bech alle illusioner om lige muligheder ned og insisterer på at tale ud fra sine egne erfaringer i klassesamfundet. 

På arrangementet sætter vi gennem samtaler, oplæsning fra manifestet og personlige beretninger fokus på identitet, social mobilitet, skam, ensomhed, mental trivsel og fællesskaber. Og ikke mindst på, hvordan vi som Djøf-medlemmer kan gå forrest, udbrede mere diversitet og skabe inkluderende fællesskaber på tværs af samfundet, hvor alle føler sig velkomne og respekterede.

Kom med til en helt særlig aften på Bremen.

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle