]]>

Arrangement

Virksomhedsbesøg - turen går til København

Bliv klogere på livet som uddannet økonom eller matematikøkonom med dette virksomhedsbesøg.

Aktivitetspuljen

Hvad handler arrangementet om?

På dette semesters virksomhedsbesøg går turen til København. Du får mulighed for at opleve både hvordan det er at arbejde i den private og offentlige sektor og dermed blive klogere på din egen vej.

Den første virksomhed vi skal besøge, er Copenhagen Economics. Her vil vi se spændende oplæg, og få muligheden for at få hænderne ned i interessante opgaver gennem interaktivt case-arbejde! Copenhagen Economics er en ekspertdrevet konsulentvirksomhed, her sidder økonomer og matematikøkonomer og yder konsulentarbejde til mange forskellige brancher som transport, sundhed, energi og mange flere. Besøget hos CE afsluttes med frokost og mingling, hvor der vil være tid til at netværke.

Vores anden destination er Beskæftigelsesministeriet. I dette ministerium er arbejdet centreret omkring det danske arbejdsmarked. Hvor den første virksomhed byder på konsulentarbejde hovedsageligt indenfor den private sektor, er arbejdet i det danske ministerium rettet mod udvikling af den offentlige sektor samt forvaltningen af denne. 

Vi tager afsted fra Odense Banegård i bus, hvor der gives en morgenmad og snacks. Efter besøget vender vi retur til Odense. Ønsker man at blive i København, skal dette skrives til fagligtforum@oeconiodense.dk. 

Arrangementet har ikke flere afholdelser på nuværende tidspunkt

Se alle