]]>

Kursus

Adfærdsdesign – optimér kendte processer

Kombinér det bedste fra procesværktøjskassen med den nyeste viden om adfærdsdesign, og optimér eksisterende processer, så de bliver mere intuitive og brugbare for kolleger, kunder eller borgere.

Startdatoer

26/10-23
København K
15/04-24
København K
07/10-24
København K

Varighed

2 dage
09:00-16:00

Pris

11.000 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er til dig, der arbejder med administrative processer inden for fx sagsbehandling eller økonomi.

Måske ønsker du at optimere processer i din hverdag. Måske skal du medvirke til at gennemføre projekter, der skaber en mere effektiv hverdag for dine kolleger, kunder eller borgere.

Du kan både arbejde i det offentlige eller private. Det vigtigste er, at du har lyst til og ambition om at skabe løbende forbedringer for dine kunder, borgere eller dig selv. 

På kurset får du:

  • kendskab  til principper og tankegange for grundlæggende adfærdsdesign og procesoptimering til løbende forbedringer
  • praktisk erfaring med at anvende forbedringsværktøjer
  • indblik i, hvordan du bruger adfærdsdesign til at effektivisere processer og skabe varige adfærdsændringer
  • metoder til at finde forbedringspotentialer i hverdagen, som kræver, at du gør noget anderledes
  • hjælp og sparring til at implementere dine løsninger i hverdagen. 

Kursets indhold

Kurset kombinerer den nyeste viden om hjernen, adfærdsdesign, motivationsteori og vaner, så du får et virkningsfuldt afsæt for at arbejde med forandringer og optimering i administrative processer. Du får indblik i værktøjer, som giver de bedste resultater til implementering gennem motivation for forandring og adfærdsdesign.

Fokus er ikke kun på traditionel procesoptimering, men også på, hvordan du skaber adfærdsændringer og får de bedste forudsætninger for at lykkes med at implementere nye, forbedrede processer – for en optimering sker først, når nogle gør noget andet end det, de plejer.

Målet med kurset er at give dig det bedste afsæt for:

1. at finde de største forbedringsmuligheder i dit arbejde med processer og mennesker
2. at vide, hvilke greb der skal til for at forbedre arbejdsprocesserne
3. at implementere forbedringer, som giver lyst, energi og motivation til at bevare de nye vaner..

Undervejs får du rig lejlighed til at dele erfaringer og inspiration med kursets undervisere og de øvrige deltagere. 

Vælg startdato

  • Før start

    Inden kurset læser du en eller to korte artikler og svarer på nogle spørgsmål. Formålet er at hjælpe dig med at stille skarpt på, hvad adfærdsdesign er, og hvordan du kan bruge indsigter og tilgangen i dit arbejde. 
    Læs mindre
  • Dag 1

    26. oktober 2023, kl. 9.00 - 16.00

    På kursets første dag får du en solid indføring i redskaberne og tankegangen til at spotte forbedringsmuligheder med adfærdsdesign. Du får en introduktion til adfærdsdesign som disciplin og nogle grundlæggende principper for, hvordan du flytter adfærd.

    Du lærer at:

    • anvende formlen for vaneændringer
    • motivere andre til at tænke nyt og tage forandring til sig
    • koble viden om mennesket med design af dine løsninger
    • tænke og drive forandring som en adfærdsdesigner
    • koble dine nye indsigter til din hverdag.
  • Dag 2

    27. oktober 2023, kl. 9.00 - 16.00

    På kursets anden dag arbejder du videre med at koble adfærdsdesign til din hverdag og dine processer. Fokus er på, hvad du kan gøre for at forbedre processer, og hvordan du bedst implementerer bedre løsninger i hverdagen.

    Du lærer at:

    • se og kortlægge processer
    • have kundeværdi for øje og skabe opbakning til procesforandringer
    • identificere forbedringspotentialer/spild i processer
    • skabe flow og anvende ’designbriller’
    • designe adfærdsændringer på ’egne’ processer.
    • Du får konkrete redskaber til, hvordan du optimerer implementering af processer med de nye greb. Du arbejder på at få adfærden og dine målgrupper tænkt med, når du søger at optimere processerne.

      Du afslutter dagen med at definere en hjemmeopgave, hvor du sætter ambitionen for, hvad du ønsker at opnå baseret på kursets indhold.

  • Dag 3

    Cirka en måned efter de to første dage mødes du virtuelt med en erfaringsgruppe på 5-6 personer. I bruger 1-1½ time på at dele erfaringer siden sidst.

    På follow-up-mødet præsenterer du og de andre deltagere, hvordan I har brugt værktøjerne, og hvilke spørgsmål det har affødt. På mødet drøfter du med gruppen, hvordan du kommer videre, og får svar på faglige spørgsmål fra underviserne.

Hvorfor lære at bruge adfærdsdesign til at optimere processer?

Med adfærdsdesign bliver du klogere på, hvorfor mennesker handler, som de gør. Når kurset er omme, har du en større værktøjskasse at trække på, når du skal understøtte processer og forandringer internt i din organisation. Samtidig tilbyder disciplinen en alternativ tilgang og metode til, hvordan du for alvor får flyttet mennesker.

Kurset sætter fokus på den udfordring, der ligger i at implementere procesforandringer, og tilbyder en ny tilgang med udgangspunkt i, hvordan vi mennesker fungerer. Det giver jordnære og konkrete værktøjer, som højner sandsynligheden for, at du lykkes hurtigere med de gode intentioner i dit procesarbejde.

Hvem underviser?

Michael Møller

Michael Møller
Partner, Implement Consulting Group

Michael arbejder med forbedringer og forandringsledelse i både det offentlige og det private. Michael har et særligt fokus på den menneskelige faktor i forandringer og de adfærdsændringer, det kræver af den enkelte. Sammen med både topledere, mellemledere og medarbejdere har Michael implementeret mange procesoptimeringer og coachet i implementeringen af den nye hverdag.

Mads Herskind

Mads Herskind
Konsulent, Implement Consulting Group

Mads er adfærdsdesigner og arbejder til daglig med at gøre strategi, proces og forandringer lettere at lykkes med ved at tænke mennesket med i løsningerne. Mads arbejder både som rådgiver på ledelsesniveau og med konceptudvikling. Hans fokus er på at sikre, at den adfærd, som kan give succes, er tænkt med i løsningerne.

Kursets form

Kurset ’Adfærdsdesign – optimér dine processer’ veksler mellem oplæg, øvelser og diskussioner.

Undervisningen er tilrettelagt ud fra følgende elementer:

  • Oplæg og baggrund – uden at dvæle ved teorien
  • ntroduktion af metoder – med fokus på at bruge dem i praksis
  • Praktiske caseøvelser i grupper – du får værktøjerne ind under huden sat i perspektiv til eget arbejde.

Erfaringsdeling – om dit arbejde og brugen af tilgangen i hverdagen.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 40 tidligere deltageres tilfredshed.

Virkelig ekstraordinært godt kursus. De to dage gik virkelig hurtigt, og jeg står til slut med en følelse af at være blevet meget klogere og dygtigere.
Fie Lundsfryd, Fuldmægtig, Gældsstyrelsen

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    12.800 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    11.000 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 26. - 27. oktober 2023, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 36847
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    19. oktober 2023 kl. 09:00


    Afmeldingsfrist
    26. september 2023
  • Yderligere info, kontakt
  • Margit Jørgensen

    Margit Jørgensen
    Kursusansvarlig
    maj@djoef.dk
    33 95 98 73

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle