]]>

Kursus

Statsstøtte i praksis

Lær at håndtere de retlige og praktiske problemstillinger, når du arbejder med statsstøtte i praksis.

Startdatoer

27/05-24
København K
27/11-24
København K

Varighed

1 dag
09:00-16:30

Pris

5.200 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du savner et overblik over statsstøttereglerne, eller måske har du brug for en opdatering og et indblik i den seneste praksis på området. 

Du arbejder med statsstøtte i praksis, og du kan være jurist, advokat eller fx projektleder.

På kurset får du:

  • en grundlæggende forståelse af statsstøttereglernes indhold og anvendelsesområde
  • opdatering på den nyeste udvikling og praksis
  • praktiske redskaber og løsningsmuligheder i forhold til typiske statsstøtteretlige problemstillinger. 
 

Kursets indhold

De statsstøtteretlige problemer og udfordringer er de seneste år blevet stadig mere aktuelle. Ikke kun i den offentlige sektor, men også for ansatte i den private sektor er det vigtigt, at det juridiske fundament er i orden, hvis organisationen fx vil undgå at tilbagebetale ulovligt opnået støtte.

På kurset får du helt styr på statsstøttereglerne, og du bliver opdateret på den seneste praksis på området. Du får samtidig praktiske værktøjer til at håndtere de statsstøtteretlige problemstillinger, du kan møde i dit arbejde. 

Vælg startdato

  • Før start

    Før kursusstart modtager du et spørgeskema, der skærper din læring, og som samtidig bliver brugt til at målrette indholdet på kurset.

    Læs mindre
  • Dagens opbygning

    27. maj 2024, kl. 9.00 - 16.30

    På kurset får en grundlæggende introduktion til statsstøttereglerne og en belysning af de praktiske problemstillinger og udfordringer, som knytter sig til reglerne. 

    Du får samtidig tips til, hvordan du håndterer statsstøtte i praksis, og hvor og hvordan du henter rådgivning og sparring. Undervejs får du feedback på dine egne oplevede statsstøtteretlige udfordringer og opgaver. 

    Dagen giver dig indblik i: 

    • regler om statsstøtte fra EU og Danmark, og hvordan der bliver arbejdet med reglerne
    • statsstøttebegrebet, og hvornår der er tale om statsstøtte
    • de meget relevante grænseflader mellem udbud og statsstøtte, fx salg af offentlige aktiver og kompensation for public service-ydelser
    • statsstøtte, der er forenelig med det indre marked – overblik over og gennemgang af forenelighedsreglerne og de væsentligste opmærksomhedspunkter, fx de minimis-forordningen
    • konsekvenserne af overtrædelse
    • procedurereglerne
    • den nyeste praksis for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kommisionen og EU-Domstolen.

Hvem underviser?

Stine Bredahl  Kristiansen

Stine Bredahl Kristiansen
Statsstøttechef, Erhvervsministeriet

Stine er statsstøttechef i Erhvervsministeriet. Hun rådgiver hele centraladministrationen i statsstøttespørgemål og varetager danske interesser i forbindelse med implementering af ny EU-regulering på statsstøtteområdet.
Rebecca Vikjær-Andresen

Rebecca Vikjær-Andresen
Partner, Advokat (L), Kammeradvokaten, advokatfirmaet Poul Schmith

Rebecca rådgiver myndigheder og offentlige virksomheder i sager med EU-retlige problemstillinger. Hendes rådgivning har særligt på statsstøttereglerne fx støtte- og forenelighedsvurderinger og statsstøttedesign samt klagesager og retssager om statsstøtte. 
 
Marie Løvbjerg

Marie Løvbjerg
Director, advokat, advokatfirmaet Horten

Marie rådgiver om statsstøtte og bistår ofte med at sikre, at statsstøtte er lovlig, samt med behandlingen af fritagelsessager og klagesager. Hun har især erfaring med statsstøtte inden for sport og kultur, luftfart samt forskning og innovation. Marie er en erfaren underviser. 

Kursets form

Underviserne vil gennem oplæg og cases udfordre dig til at identificere grundlæggende problemstillinger ved statsstøtte. Du får en praktisk vinkel og forståelse for reglerne. Diskussioner undervejs giver dig mulighed for at sparre om spørgsmål og erfaringer fra din hverdag.

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. 

Kurset bliver udbudt i samarbejde med Danske Advokater.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 37 tidligere deltageres tilfredshed.

Hvert minut var fyldt med brugbar og lærerig information om statsstøtte. Undervisningen var velstruktureret og kom hele vejen omkring emnet. Underviserne var veloplagte og meget erfarne i statsstøtteretten. Og de mange eksempler fra den virkelige verden - både fra kursusdeltagere og fra underviserne - var virkelige gode til at illustrere statsstøtterettens mange problemstillinger.
Vivi Johansen, Specialkonsulent, Miljøministeriet

Kurset giver en super god indføring i EU's statsstøtteregler. Der er både plads til overblik og detaljer samt spørgsmål om individuelle problemstillinger. Underviserne har tydeligvis en masse erfaring med udfordringerne og virker super engageret. En varm anbefaling herfra!
Lea Foverskov, Fuldmægtig, Erhvervsstyrelsen, København

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    6.200 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    5.200 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 27. maj 2024, kl. 9.00 - 16.30
  • Kursets referencenr.
  • 38612
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    27. april 2024 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    27. april 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Christina Aggergaard Johnson

    Christina Aggergaard Johnson
    Koordinator
    caj@djoef.dk
    33 95 98 78

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle