]]>

Netværk

Netværk for dig, der vil være leder

Få klarhed om, hvad ledelse indebærer, og hvordan du kan gøre dig selv parat til lederjobbet.

Startdatoer

09/02-23
Online
Afholdt
12/09-24
København K
19/11-24
Online

Varighed

3 møder
17:00-19:30

Pris

0 kr.
Medlemmer

Hvem henvender netværket sig til?

Netværket er for dig, der i job og har mellem 3-6 års arbejdserfaring. Du ønsker at få afklaret, om dit næste karriereskridt skal være inden for ledelse, indflydelse og ansvar. 

På netværket får du:

  • et fortroligt arbejdsrum til at forfølge dine lederambitioner
  • ny viden og forskellige perspektiver på ledelse
  • sparring og feedback på dilemmaer på din vej mod ledelse.

Netværkets indhold

Netværket har fokus på at styrke din viden, adfærd og tankebaner på din vej mod ledelse. Det er samtaler om, hvordan du kan udvikle dit lederskab og tage et større ansvar gennem initiativer og relationer. Netværksmøderne giver dig tid til at reflektere og lære af dine egne og andres erfaringer. Vi taler både om det, der er nemt og det, som er svært. Netværket er tilrettelagt efter, at du er i job og tager udgangspunkt i aktuelle hverdagssituationer fra dit arbejdsliv. 

Temaer for møderne

Netværket forløber over 3 møder og har hvert sit fokusområde. Temaerne for møderne er:

•  Dine ambitioner om at lede 
•  Udvikling af dit lederskab 
•  Næste skridt på vej mod ledelse

Forud for netværksmøderne får du sendt et program og en mindre interviewopgave, som du skal forberede inden møderne.
Du modtager også relevant baggrundsmateriale, der understøtter temaerne i form af artikler, videoer eller podcasts om ledelse. 

 

Netværkets opbygning

Netværket består af en gruppe på 12-24 deltagere og er tilrettelagt ud fra et effektivt koncept, som sikrer, at du får et højt udbytte ud af møderne. Du bliver klogere på, om lederjobbet er det rette for dig gennem oplæg, udviklingssamtaler og sparring med de andre deltagere. Der vil være masser af samspil og tid til refleksion, uanset om netværksmøderne foregår fysisk eller online.

Netværket faciliteres af en erfaren konsulent og mødeleder. Konsulenten har ansvaret for, at proces og indhold på møderne fungerer på et højt fagligt niveau, så du kan koncentrere dig om indholdet og samtalerne i netværket. 

På sidste netværksmøde bliver du introduceret til Djøfs mentorprogram, og får herefter mulighed for at søge om en mentor.  

Oplysningsforpligtelse

Netværksgruppen har som et af sine primære formål at udvide deltagernes personlige netværk. Når du tilmelder dig en netværksgruppe hos Djøf, har vi derfor brug for at dele nogle oplysninger om dig med de øvrige deltagere, så I kan få mest muligt ud af netværket, og så facilitatorer/oplægsholdere kan forberede sig bedst muligt. 

Djøf udarbejder en deltagerliste med deltagernes navne, stillingsbetegnelser, ansættelsessteder og mailadresser (den, som du har oplyst ved tilmeldingen). Deltagerlisten udleveres til deltagere og facilitatorer/eventuelle oplægsholdere, ligesom der vil blive uddelt navneskilte og bordkort ved fysiske netværksmøder. 

Vælg startdato

  • Modul1

    Torsdag den 9. februar 2023 kl. 17.00-19.30, online

    Tema: Dine ambitioner om at lede

    • Hvad er ledelse?
    • Hvorfor vil du lede?
    • Hvad får dig til at yde dit bedste?
    • Hvad motiveres du af - fx ydre og indre motivation?
    • Hvordan ser andre dine styrker og svagheder?

    Forberedelsesopgave: Interview en kollega.

    Læs mindre
  • Møde 2

    Tema: Udvikling af dit lederskab 

    • Hvorfor skal andre vælge at følge dig?
    • Hvad adskiller ledelse af dig selv fra ledelse af andre? 
    • Hvilke roller tager, får og giver du?
    • Hvad er dine (ledelses)værdier?
    • Hvad kendetegner en god leder?

    Forberedelsesopgave: Interview en leder (ikke nødvendigvis din egen).

  • Møde 3

    Tema: Næste skridt – på vej mod ledelse? 

    • Hvordan styrker du dit omdømme?
    • Hvad er et godt "kulturelt match" - og er du et? 
    • Hvad er det næste skridt, du kan tage, i retning af det, du ønsker? 
    • Hvordan kan en mentor hjælpe dig på vej?

    Forberedelsesopgave: Interview en kollega fra en anden afdeling om ”kulturen” på din arbejdsplads.

Hvem faciliterer netværket

Christian Ahlefeldt-Laurvigen

Christian Ahlefeldt-Laurvigen
Ledelses- og chefkonsulent, Djøf

Christian er blandt andet oplægsholder, fagansvarlig for netværksgrupper, underviser og blogger. Han har lang erfaring med at coache, sparre med og facilitere ledere og topledere i deres professionelle og personlige udvikling.

dk¤djoef¤cal 
21489836

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Sted
  • Online
  • Netværkets referencenr.
  • 37081
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    1. februar 2023 kl. 23:59
  • Yderligere info, kontakt
  • Marie Cloos Petersen

    Marie Cloos Petersen
    Netværkskoordinator
    mcp@djoef.dk
    33 95 99 63

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik. Læs også Djøfs privatlivspolitik for webinarer via Zoom.

    Din sikkerhed ved brug af Zoom
    Når du deltager i et online-arrangement, online-netværk eller online-kursus arrangeret af Djøf, vil det foregå via videotjenesten Zoom. Djøf har en virksomhedslicens og anvender Zoom Pro account. Læs mere om, hvordan Djøf anvender Zoom.

Se alle