]]>

Kursus

Offentlig controller

Som offentlig controller bliver du trænet i at være en aktiv økonomisk sparringspartner og værdiskaber i en offentlig organisation.

Hvem henvender kurset sig til?

Du arbejder med økonomi i en central eller decentral økonomifunktion i en offentlig organisation. 

Du er sandsynligvis specialist eller teamleder med ansvar for controlling. Kurset er dog relevant for alle funktioner i økonomiafdelingen. 

Din værktøjskasse er på plads, men du ønsker at bringe din økonomifaglighed bedre i spil. Du vil øge din indflydelseskraft og din evne til at skabe indsigt og mere værdi i din organisation.

Er du ansat i en privat virksomhed, kan du med fordel deltage på kurset ’Finance Business Partner’.

På kurset får du:

  • indsigt i det mindset og den adfærd, der kendetegner en god økonomisk sparringspartner
  • viden til at bidrage til værdiskabelse i organisationen som offentlig controller
  • øvelse i at agere kundefokuseret og skabe værdi for dine interne interessenter
  • redskaber til at håndtere og influere interessenter
  • øvelse i at drive effektive interessentmøder målrettet mod positive resultater for alle
  • træning i at omdanne data og information til konkrete indsigter og anbefalinger
  • metoder til at kommunikere komplekse budskaber på en enkel og effektiv måde.

Denne uddannelse har ikke flere afholdelser

Kursets indhold

På kurset forbedrer du dine evner som økonomisk sparringspartner for beslutningstagere i offentlige organisationer. Du lærer at bringe din økonomifaglighed bedre i spil som offentlig controller.

Kurset er et læringsforløb over to måneder, hvor du styrker din rolle som aktiv og værdiskabende økonomisk sparringspartner. Forløbet kombinerer engagerende træning, praktiske værktøjer, feedback fra din leder og interessenter, best practice, sparring på tværs af organisationer og direkte anvendelse af metoder og koncepter i dit daglige arbejde.

Kursets form

Kurset ’Offentlig controller’ er et læringsforløb, der løber over to måneder. I undervisningen får du relevante værktøjer og metoder, og du træner med udgangspunkt i specifikke eksempler og cases fra forskellige offentlige organisationer. Du møder både teori, praktiske cases, øvelser og virkelige eksempler, og du får individuel feedback.

Mellem kursusdagene arbejder du med koncepterne i praksis i din organisation, og du får mulighed for at sparre med andre deltagere i en læringsgruppe. 

Undervejs forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Se alle