]]>

Konference

Organisationer i bevægelse 2023

Er et kollaps nødvendigt, før vi kan tænke nyt? Nye tider kræver nye tanker. Vær med, når vi udfordrer de logikker, der holder organisationer tilbage. På konferencen får du 10 visionære bud på, hvordan vi tænker forfra og udnytter potentialet i fx AI, EQ og forskellighed.

Dato og sted

07. december 2023
København S

Afholdt

Varighed

09:00-17:00

Pris

4.700 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvad handler konferencen om?

Vi står på randen af en opsigtsvækkende ny æra på arbejdsmarkedet. Både individer og organisationer søger nytænkning. Enkelte har måske fundet formlen, mens langt de fleste tumler med at lande i det, der bliver kaldt et evigt forandret arbejdsliv.

Tiden er moden til at slippe det gamle arvegods og udfordre de logikker, der holder organisationer tilbage.

På konferencen ’Organisationer i bevægelse’ river vi fastgroede vaner op med rode og sprænger den gamle rammetænkning. Vær med, når vi udfordrer fasttømrede forestillinger og sætter scenen for at diskutere nye bevægelser, nye idéer og nye måder at tænke på.

Glæd dig til at få:

  • 10 visionære og praktiske bud på, hvordan vi får organisationer, mennesker og arbejdspladser til at bevæge sig i nye retninger
  • Indsigt i den nyeste viden fra eksperter, der forsker i organisatorisk transformation og menneskelig adfærd
  • Indblik i cases, der udfordrer det konventionelle og inspirerer til at finde nye veje og træde nye stier i jeres egen organisation.

Undervejs får du mulighed for at fordybe dig i de områder, der fascinerer dig mest, på mindre ’private sessions’.

Hvem bør deltage?

Arbejder du med at forme og transformere din organisation, er konferencen skræddersyet til dig. Uanset om dit fokus er ledelse, HR, forandringsprocesser eller udviklingsprojekter, får du værdifulde indsigter.

Tilmeld jer flere samtidig, og spar 25%

Tag dine kolleger med, og få 25% rabat på hver ekstra tilmelding, når I tilmelder jer samtidig. 

 

Program

  • kl. 8.30

    Tjek ind, og tank op med lidt at drikke og spise
  • Kl. 9.00

    Moderator Jacob Rosenkrands byder velkommen 
  • Kl. 9.15

    Filosofisk indsprøjtning: Falske sandheder i (arbejds)livet

    Vær med, når vi indleder dagens konference med livsfilosofi på højeste niveau. Organisationer bevæger sig – for hastigt, vil mange mene – så hvad betyder det for det levede liv og den person, vi gerne vil være? Med afsæt i sin seneste bog, ’Falske sandheder i livet’, stiller den internationalt anerkendte filosof og erhvervsleder Morten Albæk skarpt på nogle af de mest sejlivede myter om det gode liv – ikke mindst dem, der omhandler arbejde.

    ”Gå aldrig på kompromis med din frihed”, lyder en myte om det gode liv. En anden er troen på at finde den rette work-life-balance. Ifølge Morten skriver begge myter sig ind i historien om falske sandheder. Vi må vælge nogle friheder fra, hvis andre skal bestå. Og vi må tage livtag med work-life-balancen for i stedet at fylde den del af livet, der omhandler arbejde, med netop liv og meningsfuldhed.

    Mød Morten Albæk, filosof, forfatter og erhvervsleder.
     
  • Kl. 10.00

    Er et kollaps nødvendigt, før vi for alvor kan tænke nyt?

    Så længe vi forsøger at løse nutidens problemer med den samme tænkning, som har skabt dem, vil vi kun lykkes med at skabe ændringer på overfladen. Reel nytænkning kræver nye principper. Der skal kort sagt ryddes ud i arvegodset.
    Det mener Mette Aagaard, rådgiver og forfatter til bogen ’Medledelse – når teamet er chef’.
    Lad dig inspirere, når hun udfordrer en række grundlæggende logikker i organisationer og rejser spørgsmålet: Er et kollaps i organisationen nødvendigt, før vi for alvor kan tænke nyt?
    Få Mette Aagaards bud på:

    • Hvilke logikker vi skal gøre op med
    • Hvordan medledelse kan være nøglen til at frisætte nytænkning
    • 6 principper, der skal styre fremtidens organisation.

    Mød Mette Aagaard, partner i Agora, medledelsesekspert og forfatter.

  • kl. 10.45

    Pause
  • Kl. 11.15

    Hvordan vil kunstig intelligens ændre vores organisationer?

    Der er så meget fart på den teknologiske udvikling, at det kan være svært at begribe, hvad der er på spil. Ikke mindst med den nye generative kunstige intelligens (GKI), der af eksperter er spået til at blive en revolution på niveau med internettet og mobiltelefonen. Teknologien er allerede nu i gang med at revolutionere tekst- og videnarbejde, fra de rutineprægede opgaver til de kreative.
    Kunstig intelligens er en udefrakommende faktor, som rammer os i den omstilling, vi ellers er i gang med. Men er den en del af løsningen? Eller gør den blot udfordringerne større?

    Især ét spørgsmål presser sig på: Hvordan vil GKI forandre vores forretning og organisationer? Tør du se fremtiden i øjnene?

    Tag med, når Nikolaj Møller giver en livedemonstration af ChatGPT og stiller skarpt på, hvordan GKI virker, hvad teknologien formår, og hvad der er det næste, der rammer os. Se det som en kærkommen lejlighed til at overveje, hvordan vi griber muligheden for at skabe et bæredygtigt arbejdsliv frem for igen at accelerere tempoet på arbejdsmarkedet.

    Mød Nikolaj Møller, senior strategic advisor, DareDisrupt.
  • kl. 12.10

    Introduktion til ’private sessions’

  • Kl. 12.15

    Frokost
  • Kl. 13.00

    Vælg mellem private session 1,2 eller 3

  • Kl 13.00

    1. Sæt generationerne fri, og omsæt forskelligheder til fordele

    Vi er fire generationer på arbejdsmarkedet, hver med vores styrker og faglige kompetencer. Kombineret udgør de nøglen til at drive organisatorisk forandring og til at imødekomme den accelererende forandringshastighed. Både i vores organisationer og i samfundet som helhed. Griber vi det rigtigt an, kan vi udnytte potentialet i vores forskelligheder, styrke kreativiteten og slippe innovationen fri.
    Hør hvordan, når vi sammen med ledelsesrådgiver Karen Christina Spuur dykker ned i forskelle på tværs af generationer, livsfaser og personprofiler.
    Få Karens perspektiver på:

    • Hvilke styrker, idealer, forventninger og kompetencer de forskellige generationer bidrager med
    • Hvordan ledere kan frisætte det enorme potentiale, der ligger i at have fire generationer på arbejdsmarkedet samtidig
    • Hvordan diversitet kan støtte bevægelsen mod nye organisationer.

    Mød Karen Christina Spuur, forfatter og ledelsesrådgiver.

  • Kl. 13.00

    2. Emotionel intelligens – en strategisk gamechanger

    Faglig dygtighed kombineret med emotionel intelligens (EQ) er en næsten sikker opskrift på succes. Men betydningen af emotionel intelligens bliver ofte undervurderet. Det er hverken blødt eller diffust. Det er konkret, og det virker. Det viser både forskningen og ikke mindst resultaterne i de virksomheder, der arbejder med det.

    Som leder kan emotionel intelligens være det mest undervurderede ledelsesværktøj. Det kan øge naturlig autoritet, omsætning og medarbejdertrivsel, og det kan reducere sygefravær og fastholde talenter. 

    Vær med, når Kirsten Krogh viser cases og giver inspiration til, hvordan EQ kan være en katalysator for både personlig og organisatorisk succes. Få indblik i, hvordan succesfulde ledere med høj EQ tænker og opererer. 

    Vi dykker ned i: 

    • EQ i erhvervslivet: Hvordan du kan prioritere og inkorporere EQ i organisationens strategi og daglige funktion. 
    • Strategisk EQ: Hvordan EQ kan styrke evnen til at træffe langsigtede, bæredygtige beslutninger.  
    • EQ og komplekse tider: Hvordan du kan bruge EQ til at navigere i turbulente tider og skabe stabilitet og psykologisk tryghed. 
    • Naturlig autoritet: Hvordan EQ kan skabe større tiltræknings- og gennemslagskraft både for organisationen og for lederen. 

    Mød Kirsten Krogh, ledelsesrådgiver og co-founder af Out Of The Box.

  • kl. 13.00

    3. Hvad rykker ind, når hierarkiet rykker ud?

    Hvis vi piller hierarkiet ud af organisationen, som den dominerende styringsmodel, hvad sætter vi så i stedet? Hvordan styrer vi retning, ressourcer og resultater? Hvordan undgår vi, at uformelle hierarkier tager over, når vi nedlægger de formelle? Og hvordan slipper vi for, at handling drukner i uendelige møder og drøftelser?

    Det giver denne private session om medledelse nogle praksisnære, pragmatiske og praktisérbare bud på.
    Medledelse er en organisations-, ledelses- og samarbejdsform, som er på hastig fremmarch både i Danmark og globalt. En af dem, der har arbejdet indgående med medledelse, er Mette Aagaard, der vil guide dig igennem de vigtigste principper i den velafprøvede model.
    Få hendes helt konkrete bud på nye arbejdsprincipper, der er radikale nok til at gøre en forskel, men ikke så radikale, at de ikke kan fungere i praksis.

    Mød Mette Aagaard, underviser på CBS Executive, medledelsesrådgiver og forfatter til bogen ’Medledelse – når teamet er chef’.

  • kl. 14.00

    Pause
  • Kl 14.30

    Vælg mellem private session 4, 5 eller 6

  • Kl 14.30

    4. Hvad sker der, når AI blander sig i ledelse?

    Vi stiller skarpt på, hvordan generativ kunstig intelligens både udfordrer og ændrer vores lederrolle med helt nye kompetencekrav og muligheder.

    Få et unikt indblik i, hvilke roller teknologien kan spille i den daglige og strategiske ledelse, i personaleledelse og i HR. Vi forbereder dig på de uventede situationer og dilemmaer, som brugen af kunstig intelligens i organisationen vil føre med sig.

    Vær med, når Nikolaj Møller viser dig teknologiens væsentligste udfordringer og risici og peger på de kompetencer, ledere skal bruge for positivt at kunne bringe de nye værktøjer i samspil med mennesker.

    Du får indblik i:

    • Hvordan du forbliver leder, i takt med at teknologien overtager flere og flere centrale funktioner i teams og organisationer
    • Hvilke etiske udfordringer og potentialer du skal være bevidst om
    • Det usynlige arbejde i integrationen af generativ kunstig intelligens.

    Mød Nikolaj Møller, senior strategic advisor, DareDisrupt.

  • Kl. 14.30

    5. Emotionel intelligens: Sådan forvandler du følelser til finansielle resultater

    Måske er du skeptisk, men lad resultaterne tale for sig selv: På under fem år har Private Banking Elite i Nykredit tredoblet toplinjen, og både kundetilfredsheden og arbejdsglæden er steget til nye højder. Dokumenteret forstås.

    I spidsen for det hele står direktør Lotte Månsson, der har insisteret på bruge emotionel intelligens i et hardcore finansmiljø, hvor performance normalt måles på timer og indtjening. Det har ikke været uden modstand, så her får du den helt praksisnære historie om, hvordan det er lykkedes, hvor der er begået fejl, og hvad EQ egentlig er for en størrelse. Hør også Lotte sætte ord på, hvordan EQ som investering hurtigt betaler sig selv hjem.

    Når du har hørt Lottes fortælling, vil du uvægerligt spørge dig selv: Hvorfor arbejder alle organisationer - private som offentlige - ikke med det her? Hvad er det vi misser ved ikke at bringe ledernes og medarbejderens emotionelle intelligens i spil? 

    Mød Lotte Månsson, direktør, Investment Advisory & Private Banking Elite, Nykredit

  • Kl. 14.30

    6. Hvorfor udskammer vi igen magt og hierarki? Husk, at aben følger med.

    En leder skal ikke tilte meget til hverken den ene eller den anden side, før etiketten vatnisse eller diagnosen psykopat siver langs panelerne og beføjelsernes gennemslagskraft udhules. Vi befinder os i en tid, hvor organisationer eksperimenterer med nye ledelses- og organisationsformer. Bevægelsen går mod fladere strukturer, større autonomi og mere frihed til den enkelte.

    Men hvordan ser udviklingen ud i et evolutionspsykologisk perspektiv? Troels Gottlieb leverer svaret i bogen ’Aben følger med’. Her sætter han fokus på de sociale hierarkier og magtspil, der udfolder sig overalt, hvor mennesker samles.

    Måske bliver du provokeret, men forhåbentlig bliver du klogere, når Troels med forskningen i ryggen viser, at vi er nødt til at tage aben i os selv seriøst. For kun på den måde kan vi forstå menneskets psykologi, når vi træder modige skridt ind i nye organisationsformer.

    Mød Troels Gottlieb, ph.d. i personlighed og ledelseseffektivitet, ledelsesekspert, psykolog og specialist i arbejds- og organisationspsykologi.

  • Kl. 15.30

    Pause
  • Kl. 16.00

    Hvad gemmer de mest modige og progressive ledere på?


    Hvor er fyrtårnene? Hvor er rollemodellerne? Hvad gemmer de mest modige og progressive ledere på? Vi er mange, der er enige om, at vi står på tærsklen til radikalt nye måder at arbejde og organisere os på. Hvordan ved vi endnu ikke. Der findes ikke én formel eller én opskrift.

    Så hvad skal der til for at lede fremtidens organisationer og fremtidens medarbejdere?

    Sammen med Finans’ virksomhedsredaktør, Søren Linding, har Louise Orbesen været på jagt efter mennesker, der kan inspirere og lede til faktisk handling på ledelsesgangene. Det er der kommet en række spændende møder, fortællinger og konklusioner ud af.

    Vær med, når Louise løfter sløret for:

    • Hvad de mest modige og progressive ledere gemmer på
    • Hvad de gør helt konkret
    • Hvordan de kan inspirere os til at komme i gang.

    Louise afslutter konferencen med at give os indblik i nogle tydelige mønstre for fremtidens organisationer. Hun peger samtidig på, hvilke tre vigtige skridt ledere skal tage for at skabe fremtidens organisationer – og lede dem.

    Mød Louise Orbesen, stifter af Leading Humans og rådgiver for topledelse.

  • Kl. 16.40

    Jacob Rosenkrands samler op på dagen

  • Kl. 16.50

    Farvel og på gensyn
  • Konferencen udbydes i samarbejde med CfL

    Morten Albæk

    Morten Albæk
    Filosof, forfatter og erhvervsleder

    Morten er stifter af og CEO i den internationale rådgivningsvirksomhed Voluntās. Fast Company har udnævnt ham til at være blandt verdens 1.000 mest kreative erhvervsfolk. The Internationalist har udnævnt ham til at være blandt de 20 mest betydningsfulde individer i verden inden for marketing i de første 20 år af det 21. århundrede. Han er bl.a. forfatter til den prisvindende bog ’Ét liv, én tid, ét menneske’, der har solgt flere end 100.000 eksemplarer i Danmark og er udgivet i 11 lande. I oktober 2022 udgav han bogen ’Falske sandheder i livet’. 
    Louise Orbesen

    Louise Orbesen
    Ekspert i lederskab og topledelsesrådgiver

    Louise er stifter af Leading Humans. Hun er tidl. konsulent hos McKinsey & Company og BCG. Louise rådgiver topledere i erhvervslivet og har mere end 20 års erfaring med ledelse og strategi i store organisationer. Hun arbejder til daglig med at rådgive topledelser i virksomheder som Vestas, Mærsk, Deloitte og en række advokatfirmaer. Hun er optaget af at finde formlen på fremtidens lederskab, da hun er overbevist om, at vi kommer til at tage et radikalt opgør med måden, vi leder vores virksomheder på. 
    Mette Aagaard

    Mette Aagaard
    Medledelsesrådgiver og partner, Agora

    Mette Aagaard er den førende ekspert på medledelse i Danmark. Hun har stor erfaring med hvordan man driver organisations forandringer, og har blandt andet været udviklingschef i Slagelse Kommune. I dag rådgiver og underviser hun virksomheder og organisationer i, hvordan man skaber og indfører fremtidens medledende organisation.

    Karen Christina Spuur

    Karen Christina Spuur
    Ledelsesrådgiver, forfatter og tidl. lektor på Cphbusiness

    Karen er selvstændig ledelsesrådgiver. Hun hjælper private og offentlige organisationer med at styrke fremtidens lederkompetencer, skabe sunde attraktive arbejdsmiljøer og udvikle strukturer, som understøtter, at både medarbejderne og virksomheden blomstrer. Karen er forfatter til flere bøger, forskningsrapporter og artikler om ledelse af unge, unges fravalg af ledervejen og generationsledelse. 
    Nikolaj Møller

    Nikolaj Møller
    Rådgiver og forsker

    Nikolaj er senior strategic advisor hos DareDisrupt – en nordisk tænketank og konsulentvirksomhed, der rådgiver virksomheder i krydsfeltet mellem teknologi og humanisme, fx om bæredygtige strategier. Nikolaj rådgiver om og forsker i AI-etik og hjælper virksomheder med at definere og nå deres etiske ambitioner. 
    Troels Gottlieb

    Troels Gottlieb
    Ph.d. i personlighed og ledelseseffektivitet

    Troels er partner i Gottlieb & Klewe, ekstern lektor på CBS og censorformand for psykologi ved universiteterne. Han er forfatter til en lang række bøger og artikler, især om psykologi i arbejdslivet. Han har skrevet bogen ’Aben følger med’ i 2023, Akademisk Forlag.
    Kirsten Krogh

    Kirsten Krogh
    Ledelsesrådgiver og co-founder af Out Of The Box

    Kirsten er cand.negot. med speciale i organisatorisk læring og udvikling. Hun har studeret Emotional Intelligence (EQ) under Daniel Goleman, psykolog, forfatter og ophavsmand til begrebet. Kirsten har siden 2000 arbejdet med medarbejder- og ledertræning, adfærdsdesign, personlig performance og psykologiske faktorer for personlig og organisatorisk udvikling. Hun har en fortid på nogle af landets førende kreative bureauer og har undervist for Djøf siden 2004. 
    Lotte Månsson

    Lotte Månsson
    Direktør i Nykredit, Investment Advisory & Private Banking Elite

    Lotte er chef for godt 130 medarbejdere. I Nykredit er hun desuden leder af Wealth Management DEI Board og har flere bestyrelsesposter i koncernen. Lotte har over 15 års erfaring inden for investment banking og private banking både i Danmark og udlandet. Hun har en Executive MBA fra Copenhagen Business School og er alumni fra Singularity University. 
    Jacob Rosenkrands

    Jacob Rosenkrands
    Moderator, nyhedsvært, DR

    Cand.scient.pol. og vært på TV Avisen.

    Pris og praktisk info

    • Pris
    • Medlemmer
      4.700 kr. (ekskl. moms)
    • Medlem af Danske Advokater/Danske Virksomhedsjurister
      4.700 kr. (ekskl. moms)
    • Ikke-medlemmer
      5.700 kr. (ekskl. moms)
    • referencenr.
    • 38063
    • Frist
    • Tilmeldingsfrist
      5. december 2023 kl. 12:00
    • Yderligere info, kontakt
    • Line Holm Vang

      Line Holm Vang
      Kursuskoordinator
      lic@djoef.dk
      33 95 01 96

    • Behandling af personoplysninger
    • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

    Se alle