]]>

Kursus

Proceskortlægning i praksis

Få metoderne til at optimere og effektivisere organisationens processer, så I smartere, enklere, nemmere, hurtigere og billigere skaber værdi for brugere, borgere eller kunder.

Startdato og sted

29. oktober 2024
København K

Varighed

1 dag
09:00-16:00

Pris

5.100 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

’Proceskortlægning i praksis’ er relevant for dig, der arbejder inden for et område med mange driftsopgaver eller gentagne opgaver. 

Du er fx medarbejder, teamleder eller leder inden for et forretningsområde, et administrativt område eller lignende. 

Du kan også være projektleder for eller deltager i et optimerings-, effektiviserings- eller kvalitetsforbedringsprojekt i din organisation.

På kurset får du:

  • kendskab til de grundlæggende metoder og tilgange til proceskortlægning
  • indsigt i forskellen på og sammenhængen mellem standardisering, digitalisering og automatisering af processer
  • træning og øvelse i, hvordan proceskortlægning kan foregå i praksis
  • forståelse for de gevinster, proceskortlægning kan bidrage til, og hvordan du gør i praksis
  • kendskab til, hvordan du forankrer proceskortlægning som en fast praksis og skaber grundlag for løbende optimering og værdiskabelse. 
 

Kursets indhold

Proceskortlægning er et relevant værktøj til at optimere og effektivisere arbejdsprocesser og øge værdiskabelsen for borgere, kunder og egne medarbejdere og ledere.

Kurset går i dybden med de grundlæggende metoder og tilgange til, hvordan du kortlægger en proces i praksis. Du får svar på:

  • hvad der kendetegner en proces
  • hvad en proces består af
  • hvordan roller og ansvar er defineret og afgrænset. 

Undervejs har du mulighed for at prøve alle værktøjerne i praksis, når du øver dig på at identificere og kortlægge en proces baseret på en case.

 

 

 

  • Før start

    Det er en fordel, hvis du medbringer din egen case, men det er ikke en forudsætning.
    Casen kan være et eksempel på en opgave eller et procesområde fra din egen organisation, der er kendetegnet ved: 

    • at bestå af en række sammenhængende aktiviteter, som gentager sig hen over tid
    • at der er flere aktører inde over opgaveløsningen
    • at der kan være mange overleveringer i processen med fx ventetid eller gentagne rutinemæssige aktiviteter, som opleves ineffektive
    • at der kan være aktiviteter/handlinger, som med fordel kan digitaliseres.     
     
    Læs mindre
  • Dagens opbygning

    29. oktober 2024, kl. 9.00 - 16.00

    Kursusdagen giver dig både forståelse for, kendskab til og øvelser i, hvordan du med proceskortlægning kan optimere organisationens processer og øge værdiskabelsen. 

    Dagen giver dig:  

    • indblik i, hvilke gevinster der er ved proceskortlægning, og hvornår det giver mening at gøre
    • kendskab til de grundlæggende metoder og tilgange til proceskortlægning 
    • metoder og tilgange til at identificere spild og ineffektivitet i processer
    • viden om AS-IS-proces og TO-BE-proces, og hvilke redskaber og værktøjer du kan bruge til at dokumentere din proces
    • forståelse for sammenhænge og forskelle mellem standardisering, digitalisering og automatisering af processer
    • træning i at kortlægge processer i praksis
    • værktøjer til at vælge kortlægningsmetode, hvem der skal være involveret, og hvordan I får den nødvendige viden frem
    • viden om, hvordan I gør proceskortlægning til en fast praksis og sikrer et grundlag for løbende optimering og værdiskabelse.
     

Hvem underviser?

Mette Dekker

Mette Dekker
Partner og konsulent i Implement Consulting Group

Mette har mangeårig erfaring med proceskortlægning og procesdesign, fx proceskortlægning og mapping af AS-IS- og TO-BE-processer samt dokumentation og optegning af processer. Hun har hjulpet talrige organisationer med kortlægning af processer i praksis, både i forhold til at optimere organisationers drift og opgaveløsning, som grundlag for standardisering og digitalisering, og som input til identifikation af behov og krav til fx it-anskaffelser. Mette har hjulpet mange organisationer med at definere og forankre roller som procesejere og leve procesgovernance ud i praksis.

Martin Hansen

Martin Hansen
Konsulent i Implement Consulting Group

Martin har mangeårig erfaring med proceskortlægning og procesdesign, fx proceskortlægning og mapping af AS-IS- og TO-BE-processer samt dokumentation og optegning af processer. Han har hjulpet talrige organisationer med kortlægning af processer i praksis, både i forhold til at optimere organisationers drift og opgaveløsning, som grundlag for standardisering og digitalisering, og som input til identifikation af behov og krav til fx it-anskaffelser. Martin har hjulpet mange organisationer med at definere og forankre roller som procesejere og leve procesgovernance ud i praksis.

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg og praktiske øvelser. Undervejs arbejder du og de andre deltagere med cases, som giver dig mulighed for at øve dig i at kortlægge processer i praksis.

Du har mulighed for at medbringe din egen case og arbejde med den som en del af undervisningen. Det er dog ikke en forudsætning for at deltage.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    6.100 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    5.100 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 29. oktober 2024, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 38881
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    29. september 2024 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    29. september 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Mette Loft
    Kursuskoordinator
    mel@djoef.dk
    33 95 98 30

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle