]]>

Kursus

Professionel performer

Styrk din personlige gennemslagskraft, og bliv en mere overbevisende formidler.

Startdato og sted

09. september 2024
København K

Varighed

8 dage
19:00-16:00

Pris

27.900 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du har ofte behov for at formidle til flere, og du søger intensiv træning i mundtlig formidling. Du vil gerne finde dit personlige udtryk og din stil som performer.

Du er fx leder, underviser, advokat, konsulent, journalist, fagspecialist eller projektansvarlig.

På kurset får du:

  • hjælp til at forbedre din personlige gennemslagskraft i præsentationer 
  • træning i at kommunikere effektivt og effektfuldt til få og mange
  • forståelse for at bruge din personlige stil mere kraftfuldt og autentisk
  • styr på at gør folk trygge, så de lytter mere til det, du siger 
  • værktøjer til at udnytte dit kropssprog, din stemmeføring og dit ordvalg, så det, du siger, bliver opfanget og husket
  • bugt med fx nervøsitet eller præstationsangst, så du kan bevare roen - også når du føler dig presset.
Overbevis din chef

Kursets indhold

På kurset opnår du en større tryghed, og du øger dit mod til at tage ordet i forsamlinger. På kursets otte dage arbejder du med at finde den stil, der gør dit udtryk naturligt og dermed troværdigt. Det handler ikke om at tage en rolle på sig, når du performer, men om at finde dig selv og din egen stemme.

  • Modul 1

    Kend dig selv – forstå de andre

    9. - 10. september 2024, begge dage kl. 9.00 - 16.00

    På det første modul lærer du, hvordan naturlig autoritet starter med at forstå dig selv, din personlige stil og de mønstre, der driver dig. Hvad støtter dig, og hvad hæmmer dig? Du træner at formidle, så du bliver hørt. Du lærer at forstå dine tilhørere, og hvordan du tuner ind på deres frekvens uden at miste dig selv.

    Modulet giver dig:

    • teori om kommunikation og sammenhængen mellem det talte ord, krop og stemme 
    • afsæt for at øge tillid og formidle med naturlig autoritet 
    • indblik i støttende og hæmmende faktorer for ro, overblik og naturlig autoritet
    • viden om hjernen som hjælper
    • kommunikationsværktøjer, der styrker en- og tovejskommunikation 
    • metoder til at afkode egne og andres personlige modtager- og afsenderpræferencer.
    Læs mindre
  • Modul 2

    7. - 8. oktober 2024, begge dage kl. 9.00 - 16.00

    På modul 4 får du indsigt i, hvordan du undgår, at dine kloge tanker og vigtige informationer går tabt. Du lærer at formidle, så dine budskaber bliver hørt. Du får indblik i, hvordan du skaber en god balance mellem din krop, din stemmeføring og det sagte ord. Det er din nøgle til et personligt, autentisk og troværdigt udtryk. Du træner at ’få sat krop’ på det, du siger, og hvordan du går fra blot at informere til at kommunikere.

    Modulet giver dig:

    • træning i den fysiske tilstedeværelse ved et møde og til en præsentation
    • viden om nonverbal kommunikation – træning i at bruge dit kropssprog og præge momentum, nærvær og opmærksomhed
    • bevidsthed om egen personlig stil og naturlig autoritet
    • erfaring med din indflydelses- og påvirkningskraft gennem stemme og kropssprog
    • stemmetræning med individuelle indsatsområder - betydningen af stemmen og den indre ro 
    • personlig feedback.
  • Modul 3

    11. - 12. november 2024, begge dage kl. 9.00 - 16.00

    Modul 3 giver dig effektive teknikker til at sætte dig selv i en ressourcefyldt tilstand, så du kan opbygge en præsentation, som appellerer til forskellige målgrupper. Dit mod og din lyst til at stå foran andre betyder meget for det personlige visitkort, du efterlader efter en præsentation.

    Modulet giver dig:

    • procedurer og forberedelse, der styrker tillid, ro og nærvær i formidlingssituationen
    • teknikker til at overvinde tankeblokeringer, vende nervøsitet og bevare overblikket
    • struktur og opbygning af en præsentation, der får budskabet igennem til forskellige målgrupper
    • teknikker, der stimulerer interesse, opmærksomhed og hukommelse hos dem, der lytter
    • indsigt i at arbejde med metaforer og sanseligt sprog som memoteknik og relationsbyggesten
    • måder at gøre faktuel vidensformidling levende, inspirerende og inddragende på
    • nye sproglige kompetencer, sprogmønstre, historiefortælling og metaforer.
  • Modul 4

    9. - 10. december 2024, begge dage kl. 9.00 - 16.00

    Øvelse gør mester. Det afsluttende modul samler alle teknikker og værktøjer i forskellige kombinationer, og du træner stamina, improvisation og ro og overskud i nuet under pres.

    Modulet giver dig træning i:

    • præsentationer uden betænkningstid
    • håndtering af afbrydelser, forstyrrelser og spørgsmål
    • at gå med modstand og bevare flow
    • improvisationsøvelser
    • de væsentligste grundmodeller
    • centrering og finpudsning af din personlige stil. 

Hvem underviser?

Else Qualmann

Else Qualmann
Skuespiller, instruktør, performancecoach og partner i Out Of The Box

Else er skuespiller, instruktør og performancecoach, og hun underviser i kommunikation, kreativitetstænkning og performance. Hun har været tilknyttet Det Kongelige Teater og har i over 25 år arbejdet med at se potentialer og få dem frem i individer og grupper. Else er gentagne gange blevet udråbt som en af Danmarks mest inspirerende foredragsholdere.

 

 

Lisbeth Holdt Jørgensen

Lisbeth Holdt Jørgensen
Skuespiller og cand.mag. i audiologopædi og retorik

Som skuespiller var Lisbeth i en årrække tilknyttet Det Kongelige Teater. Siden var hun mangeårig voice coach på Det Kongelige Teater og fast underviser på Det Kongelige Ledelsesakademi. Hun er selvstændig voice coach og underviser i totalkommunikation hos bl.a. Danske Bank og NCC.
Søs Egelind

Søs Egelind
Skuespiller, instruktør og foredragsholder

Søs er uddannet skuespiller fra Århus Teaters elevskoler i 1982 og efter snart 40 år på de skrå brædder, ved hun noget om at stå foran et publikum og kommunikere via krop, stemme og tilstedeværelse. I sin rolle som underviser trækker hun på sine mange erfaringer som instruktør og skuespiller, og får med grin, leg, engagement og eftertænksomhed bidraget til at forløse kursisters potentialer.

Kursets form

Vægtningen af temaer i undervisningen bliver tilpasset undervejs ud fra dine individuelle behov og holdets sammensætning. For at sikre tid til individuel træning kan der maksimalt være 12 personer på holdet. Dit udbytte af forløbet afhænger i høj grad af, at du deltager aktivt.

  • Personlig feedback er central i alt på uddannelsen. Du får korte teoretiske oplæg til praktiske øvelser med individuel feedback og sparring fra underviser og medkursister.
  • Selvrefleksion er nødvendig for at evaluere og integrere det, du lærer, i din hverdag. Derfor er der praktiske øvelser og opgaver mellem hvert modul, som øger din selvrefleksion og gør dig bevidst om din egen effekt i forsamlinger. 
  • Et trygt, uhøjtideligt rum er altafgørende. Vores udgangspunkt er den positive psykologi med en anerkendende tilgang. Af samme årsag filmer vi ikke os selv eller hinanden på uddannelsen. Vores erfaring er, at en anerkendende tilgang skaber en accelereret læring, netop fordi det rum, vi skaber, er trygt. 
 
Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Du kan bruge portalen fra en browser 24-7. Og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset. 

Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 32 tidligere deltageres tilfredshed.

Jeg er helt tryllebundet - jeg har aldrig oplevet noget lign. og berigende før - tusind tusind tak.
Saba Jabeen, Specialkonsulent, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Dette kursus er en personlig rejse, hvor man udvikler sig og finder indre styrker og kompetancer, som har ligget gemt. Det er et kursus, hvor du ender med en god og brugbar værktøjskasse, der kan bruges både i generel kommunikation med andre og når men skal formidle til andre. Mit råd er; tag kurset og vær klar til at tage på en personlig rejse.
Susanne Mathiassen, Projekt manager, Radiometer A/S

Det har været en utrolig rejse med tre fantastiske og indlevende undervisere. jeg har fået værdifulde redskaber, som jeg kan tage med mit i mit videre arbejdsliv men også privatlid. jeg jan kun anbefale andre at tage kurset - jeg vil i hvert fald gerne have mere:-)
Susanne Viuf, Kontorchef, Frederiksberg Kommune

Det var et godt og sjovt kursus, hvor indholdet blev skræddersyet til det enkelte hold ud fra den enkelte deltagers behov. Vi gik alle igennem en læringsproces i fællesskab, hvor vi lærte teknikker igennem egne øvelser og i fællesskab. Der var også stor læring i at observere de øvrige deltagere, hvor man virkelig kunne se hvilke forandringer, små greb kan betyde - så givende og inspirerende, som virkelig var en øjenåbner der ville noget.
Betina Andersen, Udbudsjurist, Hansenberg (TAP / adm)

Der er et meget spændende kursus med dygtige og engagerede instruktører. Jeg har undervist og performet i mange år uden at være bevidst om, hvad jeg gjorde, og hvad der virkede. Kurset har lært mig meget om bevidst at bruge krop og stemme tilpasset situation og publikum.
Bjørn Ramming, Chefkonsulent, Skattestyrelsen

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    31.900 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    27.900 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • Modul 1 d. 09. og 10. september 2024
    Modul 2 d. 07. og 08. oktober 2024
    Modul 3 d. 11. og 12. november 2024
    Modul 4 d. 09. og 10. december 2024
  • Kursets referencenr.
  • 38203
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    9. august 2024 kl. 12:00


    Afmeldingsfrist
    9. august 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Line Holm Vang

    Line Holm Vang
    Kursuskoordinator
    lic@djoef.dk
    33 95 01 96

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle