]]>

Arrangement

Sådan gennemfører du retssagsprøven

Vi klæder dig godt på til din retssagsprøve.

Startdatoer

17/04-24
København K
17/09-24
Online

Varighed

18:00-21:00

Pris

0 kr.
Medlem af Djøf Advokat

Hvad handler arrangementet om?

Står du snart foran din retssagsprøve i en sag ved domstolene eller i en fiktiv sag, og har du brug for input til, hvordan du bedst forbereder og gennemfører din prøve?  

Få praktiske værktøjer til at gennemføre retssagsprøven, når to erfarne advokatcensorer og en netop bestået prøvekandidat giver dig et unikt indblik i retssagsprøven og deler ud af deres bedste råd og erfaringer.

Retssagsprøven er et væsentligt skridt på vejen mod din advokatbestalling, og for mange advokatfuldmægtige landet over er retssagsprøven ikke unaturligt en kilde til bekymring og stor nervøsitet. 

På Djøf Advokats kursus om retssagsprøven vil to erfarne advokater, som begge er censorer ved retssagsprøverne, give dig et unikt indblik i hovedforhandlingens forløb, dele ud af deres erfaringer og give gode og praktiske råd til, hvordan du som prøvekandidat optimerer din præstation og klarer dig bedst muligt, uanset om du skal til prøve i en rigtig sag eller en fiktiv sag.

Oplægsholderne vil gennemgå kriterierne for bedømmelsen af prøvekandidaten, ligesom de vil give deltagerne en række do's and dont's med praktiske vinkler på og råd til, hvordan du håndterer de udfordringer, du kan møde under din retssagsprøve.

Endelig vil en netop bestået prøvekandidat, som for få måneder siden bestod sin retssagsprøve i en fiktiv sag, give deltagerne et unikt indblik i, hvordan den fiktive prøve forløber og give sit bud på, hvordan du som eksaminand til den fiktive retssagsprøve forbereder dig og klarer dig sikkert gennem prøven. 

Dit udbytte af arrangementet

Dette kursus er målrettet advokatfuldmægtige, der inden længe skal op til retssagsprøven i en sag ved domstolene eller i en fiktiv sag.

På kurset vil du få konkrete og praktiske værktøjer til at forberede og gennemføre retssagsprøven, herunder do's and don'ts med praktiske vinkler og råd til hovedforhandlingens afvikling, og hvad du med fordel kan gøre for at løfte din præstation. Ligeledes vil du få et unikt indblik i det fiktive retssagsprøveforløb, og hvordan man som eksaminand klarer sig godt og sikkert gennem prøven.

Kursusbevis

Vi udsteder ikke kursusbevis, da Advokatsamfundet ikke kan godkende kurset som obligatorisk efteruddannelse.

 

Sagsmateriale til retssagsprøven i en fiktiv sag

Vælg startdato

Program

  • Kl. 18.00

    Velkomst ved Djøf Advokat
  • Kl. 18.10

    Oplæg ved censorerne
  • Kl. 18.55

    Spisepause
  • Kl. 19.15

    Oplæg ved censorerne
  • Kl. 20.00

    Kort pause
  • Kl. 20.05

    Oplæg ved tidligere eksaminand og Q&A
  • Kl. 20.55

    Opsummering
  • Kl. 21.00

    Tak for i aften
  • Hvem er oplægsholder?

    Mikael Delin

    Mikael Delin
    Advokat (H), Partner, Aumento Advokatfirma

    Mikael Delin er advokat og partner hos Aumento Advokatfirma og beskæftiger sig primært med tvister vedrørende entreprise og forsikring. Mikael har gennem de sidste 20 år opbygget en omfattende procedureerfaring.

    Mikael har siden 2009 været udpeget som censor ved retssagsprøven i forbindelse med advokatuddannelsen, og han har siden 2014 været beskikket censor på de juridiske kandidatuddannelser.
     
    Rasmus Nyhold Møller

    Rasmus Nyhold Møller
    Advokat og partner hos advokatfirmaet Neugebauer Clan.

    Rasmus Nyhold Møller beskæftiger sig primært med person- og tingskade, rådgiveransvar/professionsansvar, herunder for arkitekter/ingeniører, ledelses- og bestyrelsesansvar, entreprise, fast ejendom og erhvervsansvar.

    Rasmus er desuden tidligere underviser på Aarhus Universitet, og afholder løbende foredragsvirksomhed for forsikringsselskaber, virksomheder med videre, ligesom Rasmus er udpeget af Advokatsamfundet som censor til retssagsprøven for advokatfuldmægtige.

    Pris og praktisk info

    • Pris
    • Medlem af Djøf Advokat
      0 kr.
    • Arrangementets referencenr.
    • 38711
    • Frist
    • Tilmeldingsfrist
      15. april 2024 kl. 23:59
    • Yderligere info, kontakt
    • Anni Andersen

      Anni Andersen
      Arrangementskoordinator
      ana@djoef.dk
      33 95 99 75

    • Behandling af personoplysninger
    • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

    Relevante dokumenter

    Se alle