27. august, 28. august, 18. september, 9. oktober og 10. oktober 2024
Aflevering af opgave: 30. oktober 2024
Eksamen: 15. og 19. november 2024
På det første modul får du teorier og metoder til at iagttage, analysere og reflektere, når du leder organisatoriske forandringsprocesser og udviklingsprojekter under samfundsmæssige forandringer. Du lærer at initiere, lede og gennemføre forandringsprocesser i egen organisation med henblik på udvikling og fornyelse. Du får indsigt i dine personlige præferencer og får forskellige perspektiver på chefkonsulentens rolle i en organisation.
Modulet giver dig:
- kompetencer til at indgå i faglige, tværfaglige og tværgående samarbejder om forandringsprocesser
- metoder til at skabe optimal videndeling i teams og grupper på tværs af organisationen
- redskaber til at sikre overblik og værdiskabelse i organisationen
- værktøjer til at identificere virksomhedskulturens og værdiernes betydning i forandringsprocesser
- færdigheder til at analysere problemstillinger og handlemuligheder og begrunde relevante løsningsmodeller og tilgange
- en tilbagemelding på din MBTI-profil sammen med dit hold, så I får et fælles afsæt for at tale præferencer, kommunikationsstile og udfordringer
- indsigt til at definere dine personlige mål for uddannelsen
- en dag i selskab med et par chefer, der giver deres bud på chefkonsulentrollen og deres forventninger
- to timers individuel krop- og stemmetræning, der styrker din evne til at kommunikere klart.
På det individuelle forløb giver stemmecoach Lisbeth Holdt Jørgensen dig praktiske øvelser i mundtlig levering med fokus på stemme, kropssprog og fysisk energi. Du lærer teknikker til at fastholde kontakt og nærvær mellem budskabet, dig som afsender og dine modtagere.