]]>

Kursus

Fra ESG-strategi til handling

Lær at lede den bæredygtige transformation. Få metoder til at kortlægge jeres potentiale for bæredygtighed, og læg en plan, som tager jer fra ESG-strategi til konkret handling.

Startdatoer

11/09-24
København Ø
11/12-24
København Ø

Varighed

3 dage
09:00-16:00

Pris

15.900 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du vil være bedre til at integrere bæredygtighed i organisationens strategiske arbejde og kerneforretning, og du søger en praktisk anvendelig værktøjskasse til at arbejde med bæredygtighed og ESG.

Du er leder, teamleder, projektleder, virksomhedsejer eller specialist med et ledelsesmæssigt ansvar.  

På kurset får du:

  • overblik over bæredygtighedsdagsordenen
  • indblik i de vigtigste begreber og krav til bæredygtighed og ESG
  • konkrete værktøjer til arbejdet med bæredygtighed og ESG i din egen organisation
  • inspiration fra danske cases og indblik i, hvordan andre ledere har integreret bæredygtighed og skabt værdi
  • træning i at skabe værdi gennem bæredygtighedsarbejdet.

Kursets indhold

I en verden, hvor bæredygtighed er blevet et centralt tema, står mange ledere og virksomheder over for udfordringer med at omsætte ESG-strategier til konkret handling. Samfundet kræver mere, og organisationerne skal tilpasse sig. Har du overblik over din virksomheds muligheder inden for bæredygtighed? Har I allerede en konkret handlingsplan for implementering af bæredygtighedstiltag?

På kurset lærer du at navigere i de muligheder og udfordringer, der følger med en bæredygtig transformation. Du får et dybdegående kendskab til bæredygtighedsdagsordenen og konkrete værktøjer til at arbejde med bæredygtighed og ESG i din egen organisation. Du arbejder med jeres specifikke kontekst og dilemmaer, og undervejs kortlægger og vurderer du din organisations bæredygtige potentialer.

Efter kurset står du med en solid handlingsplan for, hvordan du implementerer konkrete bæredygtighedstiltag og fortsætter organisationens arbejde hen imod en mere bæredygtig forretning.

Vælg startdato

  • Før start

    Inden første kursusdag gennemfører du en mindre refleksionsøvelse, og du læser en række relevante artikler. Nogle vil være obligatoriske, andre kan du læse, hvis du vil udvide din viden før kurset.
    Læs mindre
  • Dag 1

    11. september 2024, kl. 9.00 - 16.00
    Sted: Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø

    Den første dag får du det store overblik over bæredygtighedsdagsordenen med fokus på de vigtigste begreber og krav til ESG og bæredygtig transformation.

    Dagen giver dig:

    • introduktion til bæredygtighed og ESG
    • viden om de vigtigste krav til organisationer i dag
    • værktøjer til at afdække din organisations værdikæde, fx risiko/impact af ESG-faktorer
    • metoder til at spotte de væsentligste bæredygtighedstemaer i din organisation.
  • Dag 2

    12. september 2024, kl. 9.00 - 16.00
    Sted: Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø

    Lederens rolle i at drive bæredygtig transformation

    På dag 2 arbejder du med at lede og drive den bæredygtige transformation, og hvordan du får hele organisationen fra medarbejderne til bestyrelsen med til at støtte op om det bæredygtige arbejde.

    Dagen giver dig:

    • viden om og værktøjer til den gode bæredygtighedsstrategi
    • metoder til at organisere roller og ansvar
    • træning i at få hele organisationen med i en succesfuld transformation
    • indblik i bestyrelsens rolle.
  • Dag 3

    25. september 2024, kl. 9.00 - 16.00
    Sted: Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø

    Fra ESG-strategi til handling – rammer og indsatsområder

    På kursets sidste dag får du de sidste rammer og værktøjer på plads, så du kan udarbejde en konkret handlingsplan for din organisations fremtidige bæredygtighedstiltag.

    Dagen giver dig:

    • værktøjer til at sætte mål med ESG-nøgletal som ramme
    • træning i at udvikle din organisations indsatsområder og handlingsplan
    • viden om bæredygtighedskommunikation
    • kendskab til ressourcer og puljer til det videre arbejde.

Hvem underviser?

Louise Thomsen

Louise Thomsen
Ejer, rådgivningsvirksomheden LT Cambio

Louise er specialist i bæredygtighed og grøn omstilling. Hun har arbejdet med området i mere end otte år, tidligere med fokus på ESG i små og mellemstore virksomheder ved Dansk Erhverv og på forskningscentret for bæredygtighed på CBS. 
 
Louise rådgiver virksomheder og organisationer om strategisk arbejde med bæredygtighed og handlingsorienteret forankring. Hun er ansat som ekstern lektor på CBS med speciale i bæredygtighed. Louise underviser også i bæredygtighed og ESG på en række efteruddannelser, fx executive-uddannelser og HD.

Kursets form

Undervisningen består af teoretiske oplæg efterfulgt af relevante øvelser til at forankre din læring. Undervejs bliver metoder og øvelser oversat til konteksten i din organisation, så du kommer hjem med et praksisnært og brugbart metodesæt for dit videre arbejde med bæredygtighed og ESG.

Kurset bliver udbudt i samarbejde med CfL.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    18.900 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    15.900 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 11. september 2024, kl. 9.00 - 16.00
    12. september 2024, kl. 9.00 - 16.00
    25. september 2024, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 39393
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    4. september 2024 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    11. august 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Charlotte Løfberg Paakjær

    Charlotte Løfberg Paakjær
    Kursuskoordinator
    clp@djoef.dk
    33 95 96 78

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle