]]>

Kursus

Miljøoplysningsloven og aktindsigt

Bliv opdateret på den seneste udvikling i praksis om miljøoplysningsloven og aktindsigt.

Startdatoer

11/06-24
København K
Afholdt
26/11-24
København K

Varighed

1 dag
09:00-16:00

Pris

5.200 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig til alle, der er i berøring med aktindsigtsanmodninger i miljøoplysninger som ansat i en offentlig myndighed, som advokat, som journalist eller lignende. 

På kurset får du:

  • indsigt til at behandle og afgøre sager om aktindsigt i miljøoplysninger
  • forståelse for, at både miljøoplysningsloven og offentlighedsloven gælder for aktindsigt i miljøoplysninger
  • indsigt i, hvilken betydning de forskellige regler har for aktindsigt i praksis
  • redskaber til at håndtere en række af de svære fortolkningsspørgsmål, som miljøoplysningsloven giver anledning til.
 

Kursets indhold

På kurset ’Miljøoplysningsloven og aktindsigt’ lærer du at behandle og afgøre sager om aktindsigt i forhold til miljøoplysninger. 

Når du arbejder med aktindsigt på områder med forbindelse til miljøområdet, er det ikke nok at kende offentlighedsloven. Hvis der er tale om miljøoplysninger, skal du nemlig anvende miljøoplysningsloven, som på flere områder giver en bedre adgang til aktindsigt end offentlighedsloven.

Du får indsigt i miljøoplysningslovens anvendelsesområder og de væsentligste forskelle mellem denne lov og offentlighedsloven. Kurset giver dig brugbare råd om, hvad du gør i praksis, og opdaterer dig på den seneste udvikling i praksis om miljøoplysningsbegrebet, hvor bl.a. Folketingets Ombudsmand og Miljø- og Fødevareklagenævnet har afgivet flere interessante udtalelser. 
 

Vælg startdato

  • Dagens opbygning

    Det, du har brug fro at vide om aktindsigt efter miljøoplysningsloven

    11. juni 2024, kl. 9.00 - 16.00

    På kurset får du en systematisk gennemgang af anvendelsesområdet for og indholdet af miljøoplysningsloven. Kurset fokuserer på de væsentligste forskelle mellem miljøoplysningsloven og offentlighedsloven. 

    Du får indblik i principielle sager om miljøoplysningsloven og det bagvedliggende EU-direktiv, og du arbejder med visse af de svære fortolkningsspørgsmål, som miljøoplysningsloven giver anledning til.

    Dagen giver dig bl.a. svar på:

    • hvad en ’offentlig myndighed’ er i miljøoplysningslovens forstand
    • hvad en ’miljøoplysning’ er
    • hvad en ’emissionsoplysning’ er
    • hvordan miljøoplysningslovens og offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser er afgrænset
    • hvilke særlige sagsbehandlingsregler du skal være opmærksom på. 
    Læs mindre

Hvem underviser?

Christian Østrup

Christian Østrup
Teamleder og chefkonsulent, Miljøministeriet

Christian har 25 års erfaring fra bl.a. Justitsministeriet, og han har indgående viden om arbejdet i centraladministrationen og de juridiske discipliner, der er relevante for ministerier og styrelser, fx inden for aktindsigt, lovteknik og implementering af EU-regulering i dansk ret. Christian er leder af Miljøministeriets lovgivningsteam, der har ansvaret for ministeriets lov- og bekendtgørelsesarbejde. Han er desuden ekstern lektor i EU-ret, og han underviser i institutionel forfatningsret og EU-forfatningsret på Københavns Universitet. Christian er medforfatter til ’Loven – om udarbejdelse af lovforslag’ (Djøf Forlag) og ’Miljøoplysningsloven med kommentarer’ fra 2023 (Djøf Forlag).
Azad Taheri Abkenar

Azad Taheri Abkenar
Advokat, ph.d., Kammeradvokaten

Azad er advokat i Poul Schmith/Kammeradvokatens gruppe for offentlig ret. Her rådgiver han primært om offentligretlige forhold, fx komplekse grundlovsspørgsmål, forvaltningsretlige problemstillinger og håndtering af principielle aktindsigtssager. Azad er også aktiv foredragsholder og forfatter til en række artikler og bøger om offentligretlige emner, herunder ’Miljøoplysningsloven med kommentarer’ fra 2023. Han har en fortid i Justitsministeriet og har været ekstern lektor i kommunalret på Københavns Universitet, hvor han også har undervist i forvaltningsret.

Kursets form

Undervisningen veksler mellem oplæg og diskussioner. 

Kurset svarer til 7 lektioner i forhold til den obligatoriske efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Du kan bruge portalen fra en browser 24-7, og du kan lære de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    6.200 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    5.200 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 11. juni 2024, kl. 9.00 - 16.00
  • Kursets referencenr.
  • 38192
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    6. juni 2024 kl. 16:00


    Afmeldingsfrist
    11. maj 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Lene Petersen

    Lene Petersen
    Kursuskoordinator
    lpt@djoef.dk
    33 95 96 42

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle