]]>

Kursus

Strategisk interessevaretagelse

Træn din strategiske interessevaretagelse, og få en præsentation af hele værktøjskassen inden for public affairs, lobbyisme og stakeholder management.

Startdatoer

16/04-24
København Ø
19/11-24
København K

Varighed

2 dage
09:00-16:00

Pris

11.900 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du arbejder i en interesseorganisation, fagforening, NGO eller privat virksomhed og ønsker at arbejde mere effektivt, systematisk og strategisk med din interessevaretagelse.

Du har lidt eller nogen erfaring med området.

Har du ingen erfaring, så tag kurset Politisk interessevaretagelse først.

På kurset lærer du at:

  • skærpe din evne til at analysere en politisk situation og dine muligheder for at påvirke situationen
  • udføre og gennemføre interessevaretagelse fra planlægning til eksekvering af en veltilrettelagt public affairs-strategi
  • bruge de nyeste tendenser og blive inspireret af, hvordan andre gør i virksomheder og organisationer
  • lykkes med bredere og mere langsigtede indsatser for interessevaretagelse.
 

Kursets indhold

Kurset giver dig et brushup på de nyeste tendenser inden for strategisk interessevaretagelse i bred forstand og et dybere indblik i de vigtigste redskaber til politisk påvirkning og interessenthåndtering. Du får også indblik i og inspiration fra konkrete cases og erfaringer.

Undervejs får du træning i at håndtere de situationer, hvor du kan påvirke politiske processer, fx i mødet med politikeren, embedsmanden eller samarbejdspartneren.

Vælg startdato

  • Før start

    Forud for kurset beskriver du, hvad du særligt forventer, dit udbytte skal blive. Dine ønsker bliver så vidt muligt taget med i det endelige kursusindhold.

    Læs mindre
  • Dag 1 og 2

    16. - 17. april 2024, kl. 9.00 - 16.00

    I løbet af kursets to dage arbejder du med at blive mere strategisk i din interessevaretagelse og mere sikker i, hvordan du inddrager interessenter, fx medierne. Du udvider din viden om public affairs, lobbyisme og stakeholder management, og vi dykker ned i, hvordan du bruger værktøjskassens digitale redskaber, og hvordan du planlægger aktiviteter, fx møder med politiske beslutningstagere.

    Du kommer igennem temaerne:

    • Interessevaretagelsens ABC
    • Det aktuelle politiske landskab
    • Strategilægning og strategielementer
    • Indflydelsesstrategier
    • Interessevaretagelse på forskellige arenaer
    • Interaktion med embedsværket
    • Arbejdet med de politiske sekretariater
    • Stakeholder management
    • Udvikling af positionspapirer
    • Issues management 
    • Digital interessevaretagelse og medieinteressevaretagelse 
    • Bredere politiske indsatser
    • Det praktiske politiske møde.

 

Hvem underviser?

Tobias Zacho Larsen

Tobias Zacho Larsen
Director og partner, Advice A/S

Tobias har siden 2005 rådgivet om public affairs, stakeholder management og alliancedannelser i Advice, hvor han har bygget bureauets public affairs-funktion op. Han rådgiver organisationer om at optimere deres interessevaretagelse i bredeste forstand. Han har i de seneste år særligt arbejdet inden for byggeri, energi, klima og grøn omstilling, transport og infrastruktur og fødevarer. Tobias har tidligere været kommunikationschef i Bryggeriforeningen, presseansvarlig i Ingeniørforeningen og medlemssekretær for Radikale Venstre. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

 

Kursets form

På kurset møder du et miks af oplæg og træningssituationer med gruppe- og dilemmaøvelser.

Djøfs digitale læringsportal forstærker din læring på kurset med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale.

Du kan bruge portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og du kan lære de andre deltagere og underviseren at kende allerede før kurset. 

Tag en kollega med til medlemspris

’Strategisk interessevaretagelse’ er et af de kurser, hvor du kan øge dit udbytte betydeligt, hvis du deltager sammen med en kollega. Det giver jer mulighed for at sparre med hinanden undervejs, og det er langt mere sandsynligt, at I får brugt de lærte metoder og værktøjer efter kurset.

Tilmeld dig sammen med en kollega på kurset inden 30. juni 2024. Så får I det begge til medlemspris.

Når I har tilmeldt jer, så skriv til Line Holm Vang på lic@djoef.dk, så sørger hun for, at I får rabatten.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 22 tidligere deltageres tilfredshed.

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    13.350 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    11.900 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 16.-17. april 2024, kl. 9.00-16.00
  • Kursets referencenr.
  • 38532
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    16. marts 2024 kl. 12:00


    Afmeldingsfrist
    16. marts 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Line Holm Vang

    Line Holm Vang
    Kursusansvarlig
    lic@djoef.dk
    33 95 01 96

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle