]]>

Kursus

Videregående projektledelse

På ’Videregående projektledelse’ bliver du bedre til at lede og skabe resultater i dine projekter.

Startdatoer

22/04-24
København Ø
21/10-24
København Ø

Varighed

4 dage
09:00 - 16:00

Pris

19.500 kr. ekskl. moms
Medlemmer

Se alle priser

Hvem henvender kurset sig til?

Du er projektleder eller opgaveleder, og du leder en eller flere projektdeltagere.

Du kan være forholdsvis ny eller erfaren i lederrollen – dit mål er at blive mere effektiv til at drive opgaveløsningen og til at engagere de mennesker, du har i teamet.

Det er en forudsætning, at du har taget kurset ’Grundlæggende projektledelse’, eller at du har indsigt i projektstyringsredskaber fra tidligere, inden du starter på ’Videregående projektledelse’.

Vil du gerne hurtigt fra metoder til praktisk erfaring med projektledelse, kan du tage begge kurser på en gang på ’Den intensive projektlederuddannelse’. 

På kurset får du:

  • øget forståelse af projektlederrollen 
  • feedback på din evne til at lede en gruppe
  • forståelse for dit ansvar for projektets effektskabelse
  • metoder til at lede møder og workshops 
  • redskaber til tidlig og målrettet involvering og kommunikation 
  • kompetencer til at designe forandringsprocesser og aktivt styre forandringer i praksis 
  • værktøjer til at motivere, engagere, involvere og arbejde konstruktivt med modstand
  • indblik i agil projektledelse. 

Kursets indhold

På ’Videregående projektledelse’ får du konkrete værktøjer til at styre og lede forandringer og til at sikre gevinstrealiseringen af projektet. Du træner dig samtidig til bedre kommunikation og mødeledelse i dine projekter.

Konkret får du metoder til og træning i at lede:

  • udad til kunder, slutbrugere og eksterne interessenter og samarbejdspartnere
  • fremad i forhold til at planlægge og skabe fremdrift
  • tilbage og sikre fremdrift i kontrolsystemer og styring af målopfyldelse
  • nedad og skabe engagement i projektgruppen for projektets fremdrift og succes.

Vælg startdato

  • Før start

    Før kurset skal du læse en række artikler og definere dine læringsmål for dit kommende forløb på ’Videregående projektledelse’. Har du deltaget på ’Grundlæggende projektledelse’, skal du genbesøge og redefinere dine læringsmål.

    Læs mindre
  • Dag 1

    22. april 2024, kl. 9.00 - 16.00
    Sted: Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø

    Første dag på ’Videregående projektledelse’ lærer du relevante ledelsesteorier for projektledere, og du styrker din viden om og forståelse for din rolle og dine muligheder for at motivere og engagere projektgruppen.

    Dagen giver dig:

    • indblik i Whole Brain-modellen, og hvordan du kan lede ud fra projektdeltagernes forskellige præferencer
    • viden om situationsbestemt ledelse og de forskellige lederstile i et projekt
    • teori om gruppers udvikling og ledelsesrollen
    • redskaber til at bruge feedback som udviklingsværktøj i gruppen og som projektleder.
  • Dag 2

    23. april 2024, kl. 9.00 - 16.00
    Sted: Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø

    På dag 2 får du mulighed for at genbesøge de klassiske projektværktøjer. Du får samtidig en øget forståelse for, hvordan værktøjerne kan styrke dit projektlederskab. Du bliver præsenteret for agil På dag 2 får du mulighed for at genbesøge de klassiske projektværktøjer. Du får samtidig en øget forståelse for, hvordan værktøjerne kan styrke dit projektlederskab. Du bliver præsenteret for agil projektledelse og agile værktøjer, og du udvider din forståelse for rollen som agil projektleder. 

    Dagen klæder dig på til fleksibelt og effektivt at tilpasse din ledelsesstil løbende, alt efter behovet i projektet.
    Dagen giver dig:

    • udvidet forståelse for og styrkede kompetencer i de grundlæggende projektledelsesværktøjer, og hvordan du kan bruge dem til at lede projekter og skabe fremdrift og effekt 
    • metoder til gevinstkortlægning, og hvordan du skaber forretningseffekt gennem adfærdsændringer
    • indblik i agil projektledelse og det at styre og lede projekter med høj kompleksitet og stor foranderlighed
    • indblik i, hvordan du kan agere ud fra de agile principper
    • redskaber til aktiv styring og kompetencer til at tilpasse din ledelse og styring af projektet fleksibelt og effektivt.

    Inden dag 3 på ’Videregående projektledelse’ læser du udvalgte artikler og reflekterer over egen projektledelse.

     
  • Dag 3

    13. maj 2024, kl. 9.00 - 16.00
    Sted: Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø

    På dag 3 øger du din forståelse af forandringsledelse, og du får værktøjer til og træning i at lede forandringer og sikre gevinstrealiseringen af dine projekter. Du lærer at håndtere den modstand, du kan møde i forandringsprocesser, og du bliver klædt på til at facilitere effektive og energifyldte møder og workshops.

    Dagen giver dig: 

    • forståelse for og værktøjer til at designe en effektfuld implementeringsstrategi og drive forandringer i praksis
    • værktøjer til forandringsledelse, fx det dobbelte bogholderi, forandringsprocesser og super connectors
    • træning i at kommunikere med og håndtere forskellige typer af målgrupper og interessenter
    • forståelse for forskellige former for modstand, og hvordan du kan forebygge eller håndtere modstanden
    • metoder til iscenesættelse og facilitering, og hvordan du bruger drejebøger og mødeledelse.
     
  • Dag 4

    14. maj 2024, kl. 9.00 - 16.00
    Sted: Folke Bernadottes Allé 45, 2100 København Ø

    Den sidste dag på ’Videregående projektledelse’ træner du ledelse af en projektgruppe i praksis. Du får direkte feedback på din ledelsestilgang, og det giver dig en større forståelse for både dine styrker og dine udviklingspotentialer.

    Dagen giver dig:

    • casearbejde, hvor du med udgangspunkt i en case laver en ’miniprojektopstart’, hvor du både gør brug af de mest centrale projektledelsesværktøjer og prøver kræfter med at lede en gruppe 
    • træning i målformulering, interessentanalyse, milepælsplanlægning og risikoanalyse
    • feedback på egen adfærd som projektleder, hvilket kan øge din opmærksomhed på egne styrker og svagheder i at lede mennesker og sikre fremdrift
    • indblik i, hvordan du skaber engagement i projektgruppen ved at facilitere og lede møder effektivt og energiskabende
    • forståelse for ledelsesopgaven i projektets indledende fase – du får de klassiske værktøjer ind under huden.

Hvem underviser?

Sofie Sandager

Sofie Sandager
Managementkonsulent, Implement Consulting Group

Sofies kernekompetencer er facilitering, virtuel facilitering, projektledelse og nonverbal kommunikation. Sofie er optaget af at skabe udvikling og effekt gennem praksisnære forløb, hvor deltagere kan implementere læringen i hverdagen. Hun har stor passion for og stærke kompetencer inden for undervisning og facilitering, og hun har gennem de sidste to år specialiseret sig i virtuel facilitering og hybride møder. Gennemgående for Sofies arbejde er et konstant fokus på at skabe engagement, læring og vedvarende effekt. 

Kursets form

Undervisningen på ’Videregående projektledelse’ veksler mellem teori, værktøjer, forskning og eksempler kombineret med øvelser og refleksioner over egen praksis. Fokus er på, at du kan bruge de lærte redskaber og metoder i praksis; derfor vil du arbejde med egne og andres projekter undervejs på kurset.

Du får løbende feedback på din ledelse af projekter, og du får rig mulighed for at diskutere projektarbejdsformens fordele og ulemper med de øvrige deltagere.

Undervejs på kurset forstærker Djøfs digitale læringsportal din læring med forskellige læringsaktiviteter og materialer. Sammen gør vi noget godt for miljøet ved at spare på det trykte materiale. Log på portalen fra en browser, lige når du har brug for det, og lær de andre deltagere og underviserne at kende allerede før kurset.

Det siger tidligere deltagere

Her ser du et gennemsnit af 35 tidligere deltageres tilfredshed.

Kurset i Videregående Projektledelse var virkelig spændende og gennemarbejdet med et godt flow i gennemgang af værktøjer og materiale alle dagene, gode læringsstile, som man selv kan tage med sig videre også, faglig og kompetent underviser samt tid til de personlige erfaringer og drøftelser af projektledelse indimellem.
Caroline Støve, Fuldmægtig, Rigsombudsmanden i Grønland

Kursusdage med høj kvalitet og fagligt spændende indhold. Dygtige undervisere, som skaber et godt og trygt læringsmiljø.
Ann Ardal, Projektmedarbejder, Analyse, Strategi og Digitalisering

Pris og praktisk info

  • Pris
  • Ikke-medlemmer
    22.500 kr. (ekskl. moms)
  • Medlemmer
    19.500 kr. (ekskl. moms)
  • Dato og tidspunkt
  • 22. - 23. april 2024, kl. 9.00 - 16.00

    13. - 14. maj 2024, kl. 9.00 - 16.00

  • Kursets referencenr.
  • 38430
  • Frist
  • Tilmeldingsfrist
    22. marts 2024 kl. 09:00


    Afmeldingsfrist
    22. marts 2024
  • Yderligere info, kontakt
  • Margit Jørgensen

    Margit Jørgensen
    Kursusansvarlig
    maj@djoef.dk
    33 95 98 73

  • Behandling af personoplysninger
  • Når du deltager i et arrangement hos Djøf, behandler vi nogle personoplysninger om dig. Du kan læse mere om Djøfs behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik.

Se alle